Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Uncategorized: 01-09-2017

Mads Pramming modtager Sabroe-Prisen

Advokat Mads Pramming tildeles Sabroe-prisen for sin dedikerede og ihærdige indsats i forbindelse med Slagelse-sagen.

Da dommen i Slagelse-sagen faldt i juni måned, stod det klart i Østre Landsret, at Slagelse kommune havde svigtet tre søstre groft. Kommunen burde have opdaget og forhindret de overgreb, som søstrene blev udsat for hos deres plejefamilie.

Advokat Mads Pramming tildeles Sabroe-prisen for sit ’utrættelige og grundige arbejde’ med at sikre den juridiske bevisførelse i sagen, Sådan lyder det fra direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl: 

”Hans indsats sikrede de tre søstre oprejsning. Derudover har han bidraget til at bane vejen for, at også andre børn, der er blevet groft omsorgssvigtet, kan placere et ansvar hos de myndigheder, der ikke greb ind.”

Slagelse Kommune påstod, at Slagelse-sagen var forældet, men Mads Pramming fik sammen med Institut for Menneskerettigheder overbevist dommerne i Østre Landsret om, at menneskerettighederne i en sag som denne burde vægtes tungere end dansk lovgivning.

”Der er ingen, jeg hellere vil hjælpe end børn, der bliver svigtet, og derfor er jeg selvfølgelig meget glad og meget stolt over at modtage prisen. Det har været en stor faglig udfordring at føre sagen. Den er nemlig den første af sin slags og derfor har vi været på ukendt land rent juridisk. Derfor er det selvfølgelig en stor glæde, at vi kom ud af det med en sejr. Og en endnu større glæde, at resultatet ikke kun får betydning for Slagelse-søstrene – men også mange andre børn, der er blevet svigtet af de voksne, der skulle passe på dem,” siger Mads Pramming.

Afgørelsen er et nybrud i dansk retshistorie og kan få stor betydning for fremtidige sager om omsorgssvigt. Sagen har blandt andet medført, at justitsministeren nu vil afskaffe forældelsesfristerne i alle sager om offentligt omsorgssvigt. 

Til venstre i billedet ses Mads Pramming sammen med Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår. (Fotograf: Maria Sattrup)

Til venstre i billedet ses Mads Pramming sammen med Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår. (Fotograf: Maria Sattrup)

Om Sabroe-Prisen

Sabroe-prisen uddeles af Børns Vilkår og gives til personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for børn og unge. Udover æren får prismodtageren 10.000 kr.

Prisen blev uddelt første gang i 1977 og tidligere prismodtagere tæller blandt andet Tine Bryld, Socialpædiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet samt journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen-

Prisen er opkaldt efter den socialdemokratiske politiker Peter Sabroe (1867-1913). Han provokerede samtidens politikere ved at vise dem håndgribelige beviser på børns trange kår. En dag smurte han sig selv ind i den ildelugtende fedtmasse, der var en fast del af kosten på de danske børnehjem, for at give politikerne på Christiansborg en håndgribelig indsigt i livet på et børnehjem. Peter Sabroe fik gennemført flere love, der forbedrede børns retsstilling og vilkår.

 

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik