Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Nyhed: 09-06-2022

Ny rapport: Mange udsatte børn i Danmark får ikke den hjælp, de har brug for

Forside for en rapport om svigt

For sjette år i træk udgiver Børns Vilkår og TrygFonden statusrapporten ”Svigt af Børn i Danmark”, der kortlægger omfanget og udviklingen af svigt af børn i Danmark. Årets rapport viser blandt andet, at mange voksne ikke har underrettet kommunen, på trods af at de har haft kendskab til vold mod børn.

En stor gruppe børn og unge i Danmark udsættes jævnligt for svigt, som går ud over deres trivsel og udvikling –og langt fra alle får den rette hjælp i tide.

Det fremgår af årets ’Svigt af børn i Danmark’ rapport, som udgives af Børns Vilkår og TrygFonden. Rapporten belyser 15 forskellige former for svigt af børn i Danmark og samler den nyeste viden og forskning på børne-og ungeområdet.

Mange underretter ikke kommunen om vold mod børn

Årets rapport bringer bl.a. en ny måling, som viser, at kun 45 pct. af de adspurgte danskere, som i deres voksne liv har haft kendskab til, at et barn var udsat for fysisk vold i hjemmet, svarer, at de tidligere har underrettet kommunen*. Samme måling viser, at kun 69 pct. svarer ja til, at de overhovedet kender underretningspligten.

Når en voksen ikke ved, de skal –eller ikke vil –underrette, er der et stort hul i samfundets sikkerhedsnet for udsatte børn. Der er behov for at sprede budskabet om, hvorfor og hvornår det er nødvendigt at underrette, og hvordan man gør. Alle skal vide, at en underretning er et udtryk for omsorg, hvor man beder kommunen om at undersøge, om et barn er ok eller har brug for hjælp Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Flere komplekse skilsmissesager

Tid er også afgørende for de børn, der er i klemme i forældrenes konfliktfyldte skilsmisser. Rapporten ”Svigt af børn i Danmark” bringer tal, der viser, at derer sket en positiv udvikling i ventetiden på at få sin sag behandlet i Familieretshuset, men at den stadig er alt for lang, og at der er sket en stigning i komplekse skilsmissesager, som f.eks. skyldes et højt konfliktniveau kombineret med vold og social udsathed. Samtidig var antallet af sager om forældremyndighed og bopæl i 2021 på det højeste niveau i 10 år.

Børn, der er involveret i familieretlige konflikter, trives generelt dårligere end andre børn, og konflikter, der forværres på grund af langsom sagsbehandling, kan gå hårdt ud over børnene. Derfor er det afgørende at få bragt ventetiden på at få sin sag behandlet i Familieretshuset yderligere ned, fastslår Børns Vilkår og TrygFonden.

Øget ensomhed

Rapporten afdækker også den nyeste viden om børn ogunges trivsel. Her viser tallene, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge, som føler sig ensomme. I den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2020/2021 svarede næsten hver fjerde elev i 4.-9. klasse, at de føler sig ensomme. Ensomhed var også et af de hyppigste emner på BørneTelefonen i 2021, særligt blandt unge over 15 år.

Ingen børn og unge skal føle sig ensomme. Ensomhed er ofte tabuiseret og kan udvikle sig til alvorlig mistrivsel og lavt selvværd, hvis ikke barnet eller den unge får hjælp. Derfor er det vigtigt, at voksne omkring børn og unge er opmærksomme og udstråler, at det er trygt at henvende sig, hvis man oplever at have det svært, og at der især i skolen bliver skabt gode rammer for trygge fællesskaber Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden

Øvrige nøgleresultater i rapporten

  • I 2021 var 6.239 børn og unge ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Antallet er faldet for andet år i træk. Faldet ses blandt alle aldersgrupper, men særligt blandt 15-19-årige. Forud ligger en markant stigning fra 2014 til 2019 i antallet af børn og unge, som har været ofre for anmeldelser, for alle aldersgrupper.
  • I 2021 er antallet af børn og unge, som var ofre for anmeldte seksualforbrydelser eller blufærdighedskrænkelser steget markant. Det gælder også antallet af børn og unge, som var ofre for anmeldte voldtægter. I 2021 var 1.907 børn og unge ofre for anmeldte blufærdighedskrænkelser, –en stigning på 19,8 pct. fra 2020.
  • I 2021 var 43.617 børn og unge i kontakt med psykiatrien. Det er det højeste antal de seneste ti år. Antallet af børn og unge, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, er også steget i 2021.
  • 56.497 børn lever i relativ fattigdom. For 22.554 børn har det stået på i mindst tre år i træk. Der er sket et mindre fald fra 2019, hvor antallet var 23.715. Men der er tale om en markant stigning siden 2017, hvor antallet var 14.050 børn.
  • Opholdslængden for børn på asylcentre er nu i gennemsnit 570 dage –og over 100 børn har været i asylsystemet i mere end fire år.
  • 8,6 pct.af eleverne i 4.-9. klasse angav sidste år, at de oplever at blive mobbet. Det svarer til knap to elever i hver folkeskoleklasse og er en mindre stigning fra skoleåret før, hvor tallet var 8,4 pct. Det er særligt eleverne på mellemtrinnet, der angiver at have oplevet at blive mobbet, men den største stigning er sket blandt 9. klasserne, hvor andelen, der oplever at blive mobbet, steg fra 5,4 pct. i 2019/20 til 6,8 pct. i 2020/2021.
Repræsentativ måling foretaget af Userneeds for Børns Vilkår og TrygFonden i 2022 blandt 1.016 voksne danskere.
Vis mere +

Se flere resultater fra rapporten

Tegning af fire børn omkring en pige der græder
Læs mere
Forside for en rapport om svigt

For sjette år i træk udgiver Børns Vilkår og TrygFonden rapporten ‘Svigt af børn i Danmark’, som belyser 15 forskellige former for svigt af børn.

Download rapport

Få nyt om Børns Vilkår

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

"*" indikerer påkrævede felter

Vi vil gerne tilrettelægge vores kommunikation til dig, så du i højere grad får det indhold, der interesserer dig. Det kan vi, hvis du tillader os at benytte en web beacon. På den måde kan vi se, om du åbner og klikker på vores e-mails og forbedre din oplevelse med vores kommunikation.
Ved at tillade os at benytte en web beacon opnår vi samtidig adgang til de oplysninger, du har givet os ovenfor, din IP-adresse, hvilket device, operativ- og mailsystem, du benytter, og oplysninger om, hvor du befinder dig, når du tilgår vores e-mails. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at bruge afmeldingslinket i hver e-mail.
Samtykke givet – sporing*
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik