På vej mod strafferetligt parallelsystem for børn
Debatindlæg af direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen og formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Regeringen præsenterede i slut juni en politisk aftale med en række initiativer for at bekæmpe ungdomskriminalitet. Og med den aftale er vi ganske enkelt rykket den helt forkerte vej i forhold til alt det, vi ved virker. 10-årige børn hører ikke hjemme foran en dommer, og det er ren symbolpolitik, når man nu indretter institutioner til børnefængsler. Selvom ungdomskriminaliteten falder år efter år, er vi enige med regeringen i, at ungdomskriminalitet skal bekæmpes. Her mener vi, at det vigtigste arbejde er, at vi får stoppet fødekæden. Vi skal have stoppet, at børnene overhovedet når dertil, og der gør vi ved at forebygge. Men i aftalen er der desværre et større fokus på indsatser efter kriminalitet og ballade – end før.
Vi er nu havnet der, hvor vi kan lade politiet hente en 10- årig dreng og sætte ham for en nævn og en dommer, der er forankret i en ny ungekriminalforsorg. Når børn på 10 år begår kriminalitet, så er det fordi, der er andre ting galt i familien, skolen eller omgangskredsen. Det er en samlet social indsats, der er brug for. Og der er mest af alt brug for, at vi starter indsats i det sociale hjørne af spillepladen. Vi spejder langt efter fagligt funderede, virkningsfulde indsatser, som forhindrer, at børn når dertil. Derimod skal vi ikke lede længe efter aftaler omkring, hvad der skal ske, når børnene begår overtrædelser. De placeres nu i et strafferetsligt parallelsystem, hvor de risikerer stemplet “kriminel” i panden, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks. En symbolsk straks-reaktion som at vaske en brandbil hjælper intet på den potentielle målgruppe, som ofte har psykisk lidelse og forældre uden mange ressourcer.
Det er et lille plaster på såret, at dommeren skal efteruddannes til at håndtere sager med de yngste børn og at en børnesagkyndig skal med til sager om børn fra 10-14 år. Men barnets rettigheder er under pres, idet de børnefaglige undersøgelser, som i dag går forud for indgreb, afskaffes og barnet ikke har nogen til at repræsentere sig. Nævnet kommer til at træffe afgørelser, som det pålægges kommunernes forvaltninger at sikre udførelsen af – lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse. En besynderlig konstruktion, som kompliceres yderligere af, at en nyoprettet ungekriminalforsorg skal være overmyndighed over for kommunerne. Vi frygter, denne konstruktion bliver en bureaukratisk klods, der spærrer vejen for en effektiv indsats.
Selvfølgelig skal det have konsekvenser, når man begår kriminalitet. Men vi skal efterfølgende give mulighed for at vælge kriminaliteten fra – med metoder, der virker. Vi taler om børn og unge, som har meget lidt at miste. Børn og unge, der er ”røget ud over kanten”. Vi skal have dem tilbage i fællesskabet. Og her spænder aftalen igen ben. For nu er der mulighed for øget magtanvendelse på døgninstitutioner, og vi får reelt nu institutioner for børn, som er fængsler. Det er nærmest opskriften på en kriminel løbebane – altså det stik modsatte af få dem ud af fødekæden. For der er et dybt modsætningsforhold mellem visitation og kontrol – og så tillid på den anden siden. Og børnene har netop brug for voksne, der tror på dem og kan hjælpe dem med at håndtere det, de står i.
Vi burde i stedet arbejde for færre magtanvendelser og et stærkere fokus på den rette sociale indsatser og nok faglighed på institutionerne. Samtidig vil regeringen straffe forældre økonomisk, hvis deres børn begår kriminalitet. Igen er det symbolpolitik, der strider mod viden om, hvad der reelt virker i forhold til at forhindre børn i at køre ud over kanten. For når børn gør det, er det oftest mistrivsel. Derfor stopper vi bedst fødekæden ved at handle og sætte ind med sociale indsatser, så snart vi ser tegn på, at der er noget galt. Derfor er regeringen 180 grader forkert på den, når de fokuserer på indsatser efter kriminalitet og ballade – og ikke før.
Vil du følge med i Børns Vilkårs arbejde?
Tilmeld nyhedsbrev
"*" indikerer påkrævede felter