Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Uncategorized: 18-08-2017

Psykisk vold er et stort problem skjult for omverdenen

Børn, der overværer vold i familien og børn, der udsættes for hån og ydmygelser, er udsat for psykisk vold – og problemet er større, end man tror.

Cecilie fra dokumentaren ’Min barndom i voldens skygge’, der blev vist på DR søndag den 20. august, er langt fra det eneste barn, der lever med frygt og ydmygelser tæt inde på livet. Siden 2012 har BørneTelefonen hos Børns Vilkår haft mere end 3100 opkald alene om psykisk vold.

”Børnene fortæller, at de bliver kaldt ’uduelige’, ’fede og grimme’ – og nogle lever i konstant frygt for voldelige sammenstød mellem forældrene. Den psykiske vold skaber utryghed, som kan give sig udslag i ensomhed, manglende selvværd og nogle gange selvmordstanker,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

For nogle børn giver samtalen med BørneTelefonen mod til at de selv kontakter en voksen, der kan hjælpe, fx en lærer. Andre er klar til at opgive deres anonymitet, så rådgiveren på BørneTelefonen kan foretage en underretning og også få en bisidder fra Børns Vilkår.

Sort-hvidt billede af en lyshåret pige med hætte på, der kigger ned

Den seneste rapport fra Børnerådet om omfanget af vold blandt børn i 7. klasse viser, at 17% har været udsat for psykisk vold fra deres forældre én eller flere gange i løbet af det seneste år – herunder vold mellem forældre eller over for søskende.

”Omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn er alt for højt. Regeringen har skrevet under på FN’s verdensmål om at stoppe vold mod børn inden 2030. Hvis det skal lykkes, bør regeringen afsætte midler til en aktiv og systematisk indsats i form af en forebyggelsespakke mod vold,” siger Rasmus Kjeldahl og uddyber:

”Pakken skal blandt andet sikre, at fagpersoner har større viden om fysisk og psykisk vold. Eksempelvis bør der systematisk spørges til vold, når barnet fx henvender sig til skolesundhedsplejerske med dårlig trivsel, eller hvis skoletandlægen bliver opmærksom på bekymrende forhold.”

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik