Skilsmissebørn i ingenmandsland
Klumme af Peter Albæk i 24Timer d. 21. januar 2013
En revideret lovgivning ser desværre ikke ud til at have løst problemerne for mange skilsmissebørn. Strid om børns skolevalg ender i stigende grad i retten, børn indskrives i to forskellige skoler, i SFO et sted og i skole et andet. Og et skilsmissepar i hver sin ende af landet, insisterer på, at deres datter skal gå i to børnehaver. Kommunen har heldigvis afvist det.
Jeg bliver både målløs og forarget over de her sager. Hvordan kan det være, at forældre, der betragter sig selv som både kærlige og ressourcestærke, mister så meget af deres sunde dømmekraft efter en skilsmisse, at de ikke kan se, hvad deres børn trives bedst med?
Det skaber stor forvirring, usikkerhed og måske angst for små skolebørn, når det er så uafklaret, hvor de skal gå i skole, hvornår de kan lege med deres bedste venner, og om de skal i samme SFO som klassekammeraterne. Dertil kommer det traumatiserende i, at forældrene strides om deres skole- og fritidsliv. Og det gør børnehavebørns tilknytning og relationer til andre vokse og børn problematisk, hvis de på skift skal gå i to børnehaver.
På andre områder lytter vi som forældre meget gerne til eksperter: Hvornår skal børn i seng for at være friske næste dag? Hvor meget sukker må de få? Hvor meget fjernsyn må de se før sengetid? Og meget, meget mere? Men når vi blive skilt, er det som om, vi mest lytter til os selv.
Jeg tror desværre, at den nye lov fra 2007 skabte det mantra, at blot børn bor nogenlunde lige meget hos to ’glade’ forældre, så trives de bedst, og at en stærk relation til både mor og far mest måles i tid.
Men det fungerer kun sådan, hvis forældrene samarbejder rigtig godt og bor så tæt på hinanden, at børns skole, SFO, kammerater og fritidsliv hænger sammen. Ellers er det delte børneliv sjældent godt for børnene.
Fælles forældremyndighed forudsætter samarbejde og fokus på barnets tarv. Hvis ikke forældrene evner det, er det bedst, at en forælder har ansvaret, så der er ro og stabilitet. Det kræver endnu et par ændringer af loven.