Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår
Debatindlæg: 09-03-2020

Vi skal alle tage psykisk vold mod børn mere alvorligt

Blond pige med hovedet begravet i knæene sidder på en trappe

 

Debatindlæg: De færreste ville nøjes med hovedrysten og skuldertræk, hvis de overværede et barn blive slået af sin mor eller far i supermarkedet. Men hvad hvis barnet blev groftsvinet til og nedværdiget? Ville vi gribe ind? Det burde vi!

Af Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår

I dag ved de fleste forældre, at det er forbudt at slå børn. Hvad færre er opmærksomme på, er, at det også er både ulovligt og mindst lige så skadeligt systematisk at true sine børn, råbe voldsomt ad dem og kalde dem fornedrende skældsord. Det er ikke bare uhensigtsmæssig og fejlslagen opdragelse. Det er psykisk vold.

Til april er det et år siden, psykisk vold blev strafbart. Mange betragter udelukkende straffelovsbestemmelsen som en forebyggelse af partnervold, men den indbefatter også psykisk vold mod børn.

Det er vigtigt at huske, fordi de psykologiske, voldelige mekanismer, der er skadelige mellem voksne mennesker, er mindst lige så skadelige, når de rettes mod børn. Alligevel foregår det hver eneste dag og betragtes ikke med den alvor, det burde.

I 2019 udgjorde samtaler om psykisk vold 1,6 procent af de mere end 42.000 rådgivningssamtaler, Børnetelefonen havde med børn under 18 år. Det er den højeste andel i mere end 10 år. Reelt er tallet større, fordi også fysisk vold og overgreb altid er ledsaget af psykisk vold. I alt drejer det sig derfor om flere end 2000 børn alene i 2019.

 

Alle forældre kan komme til at hæve stemmen eller hvæse en trussel om, at snart bliver fredagsslikket inddraget. Psykisk vold er noget andet. Det er, når børn gentagne gange får at vide, at de ikke duer til noget. At de ikke er elskede og ønskede. Bliver kaldt skældsord som fed, dum, grim og luder. Trues med vold, afstraffelse og udsmidning hjemmefra. Det er børn, der overvåges, holdes indespærret, bliver bebrejdet deres forældres skilsmisse og anden psykisk terror, som intet barn burde udsættes for.

Den psykiske vold kan være svær at opdage, fordi barnet ikke kommer i skole med blå mærker, og fordi barnet måske ikke selv er klar over, at det, som det udsættes for, er forkert. Men konsekvenserne ved psykisk vold kan være både alvorlige og vidtrækkende.

Børn udsat for psykisk vold kan få dårligt selvværd, mistillid til andre, angst, depression og indlæringsvanskeligheder. Nogle børn føler sågar, at det overhovedet ikke er værd at være til. Disse konsekvenser kan følge børnene langt ind i deres voksne liv.

Vores frivillige rådgivere på Børnetelefonen får løbende uddannelse i at genkende symptomerne og hjælpe de berørte børn bedst muligt, ligesom vi hele tiden arbejder på at kunne rådgive så mange som muligt. Det er det, danskerne er med til at støtte, når Børns Vilkår holder landsindsamling den 22. marts.

 

Men det er ikke kun på Børnetelefonen, vi skal være opmærksomme på alvoren ved psykisk vold. Den samme opmærksomhed skal andre voksne omkring børn også have. Det gælder lærere og pædagoger ude på institutionerne, og det gælder voksne i det sociale system, der skal være bedre rustet til at opdage og reagere på psykisk vold med samme hastighed og grundighed, som blev barnet udsat for fysisk vold eller overgreb. Men det gælder også alle os andre, der skal huske, at vi har pligt til at reagere, hvis vi får mistanke om, at et barn lever under psykisk voldelige omstændigheder. Når psykisk vold er reguleret i straffeloven på lige fod med fysisk vold, er det jo, fordi konsekvenserne er tilsvarende alvorlige.

 

Indlægget er bragt som debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 9. marts 2020

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik