Vores rettigheder
”Vores Rettigheder” er et undervisningstilbud til 4.-10. klasse, der styrker elevernes viden og handlemuligheder i forhold til udvalgte artikler i FN’s Børnekonvention.
Indsatsen består af et 1,5 times undervisningsbesøg af Børns Vilkår og et opfølgende undervisningsmateriale. Vores rettigheder er udviklet med afsæt i et overordnet formål om at forebygge negativ social kontrol.
Indhold
Gennem involverende aktiviteter som film, cases fra BørneTelefonen, spil og gruppedialoger arbejder eleverne med spørgsmål som:
- Hvilke rettigheder har børn og unge?
- Hvad betyder børns rettigheder for børn og unges handlemuligheder i konkrete situationer i deres hverdag?
- Hvad kan man gøre, hvis man selv, eller nogen man kender, ikke får respekteret sine rettigheder?
- Hvordan kan børns rettigheder omsættes til konkrete aftaler og pejlemærker for, hvordan man er sammen i de fællesskaber, børn og unge er en del af.
Det opfølgende undervisningsmateriale indeholder konkrete aktiviteter, som du kan benytte til at arbejde videre med børns rettigheder, trivsel og fællesskaber efter besøget. Materialet indeholder også faglig viden om forebyggelse og håndtering af negativ social kontrol.
Formål
Indsatsen er udviklet med afsæt i et overordnet formål om at forebygge negativ social kontrol – og bliver tilbudt med støtte fra Københavns Kommune. Vores rettigheder er omkostningsfrit for skoler i Københavns Kommune.
Børn og unges rettigheder
Omdrejningspunktet i ”Vores rettigheder” er et fagligt arbejde med henholdsvis seks (4.-6. klasse) og otte (7.-10. klasse) rettigheder. De udvalgte rettigheder er særligt relevante i forhold til at forebygge og håndtere situationer om negativ social kontrol og styrke børn og unges trivsel og fællesskaber.
Ret til privatliv
Handler fx om, at børn og unge selv bestemmer over deres private beskeder, breve, billeder, penge og dagbogsnotater.
Ret til at blive beskyttet mod trusler og vold
Handler fx om, at børn og unge ikke må blive slået og truet, og at børn og unge bestemmer over deres egen krop.
Ret til religionsfrihed
Handler fx om, at børn og unge selv må bestemme over deres tro og tanker. De må selv bestemme om de vil tro, og hvad de vil tro på. Det betyder også, at de ikke må blive drillet og nedgjort på grund af deres tro og religion – eller den måde de praktiserer deres tro på.
Ret til fritidsliv
Handler fx om, at børn og unge skal have tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv. Det betyder også, at der er regler for, hvornår man må få et fritidsjob, og hvor meget man må arbejde i sin fritid.
Ret til at blive hørt og inddraget
Handler fx om, at børn og unge gerne må sige deres mening, både i skolen, hjemme og i samfundet. Det betyder også at børn og unge skal høres i vigtige sager, der handler om deres trivsel og udvikling – både i samfundet, i skolen og hjemme.
Ret til omsorg og tryghed
Handler fx om, at børn og unge skal have hjælp når noget af svært. De har fx krav på omsorgsfulde voksne omkring sig, der kan sikre, at de har det godt og udvikler sig, som de skal. Det handler også om at skolen skal være et trygt sted at være og derfor må børn og unge ikke blive mobbet, drillet og holdt udenfor i skolen.
Ret til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination (indgår kun til 7.-10. klasse)
Handler fx om at børn og unge er lige meget værd og skal have de samme muligheder hjemme, i skolen og i samfundet uanset køn, seksualitet, tro og hudfarve. Det betyder også, at ingen børn og unge må blive diskrimineret på grund af køn, seksualitet, tro og hudfarve.
Negativ social kontrol
Negativ social kontrol er adfærdsregulering, der begrænser eller hæmmer det enkelte barn eller unge i dets livsudfoldelse på en måde, der ikke er i overensstemmelse med børns rettigheder, og som går ud over barnets udvikling og trivsel. Det kan fx være overvågning, restriktioner, tvang, vold og sanktioner, der begrænser og hæmmer den enkeltes valg i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, tøj og sociale relationer.
Negativ social kontrol kan komme til udtryk i alle former for fællesskaber.
Når negativ social kontrol kommer til udtryk i børn og unges fællesskaber, fx i skolen, sker det ofte som bagtalelse, sladder, overvågning af hinanden, grimme kommentarer, udelukkelse og trusler. Det er alt sammen forhold, der kan skabe utryghed for alle elever i klassen og i skolen.
I ”Vores rettigheder” bliver formålet om at forebygge negativ social kontrol operationaliseret på en måde, der peger ind i skolens øvrige arbejde med elevernes trivsel, fællesskaber og demokratiske dannelse.