Få fradrag for dit bidrag til Børns Vilkår

I 2025 er velgørende donationer op til 19.000 kr. fradragsberettigede. Så når du støtter Børns Vilkår økonomisk, er det muligt at opnå ligningsmæssigt skattefradrag for dine donationer.

Du kan læse mere om fradrag for donationer til velgørende organisationer på skat.dk (Ligningsloven §8 A).

Børns Vilkår indberetter hvert år alle dine fradragsberettigede donationer til SKAT via dit CPR-nummer. Hvis du ønsker fradrag, skal du udfylde formularen nedenfor og oplyse det til os.

Vær opmærksom på, at medlemskontingenter ikke er fradragsberettiget. Bemærk! Dine oplysninger sendes via en sikker forbindelse.

Alle enkeltdonationer gennem MobilePay er som udgangspunkt anonyme og bliver derfor ikke automatisk indberettet til SKAT.

Vi skal derfor have nogle yderligere oplysninger fra dig, hvis du er interesseret i at modtage det fradrag, som du er berettiget til.

Du skal først og fremmest udfylde formularen her, da vi skal bruge dit navn, telefonnummer og personnummer til indberetningen.

Herefter skal du finde donationen i din MobilePay-app under fanen ‘Aktiviteter’ og tage et screenshot af kvitteringen. Det er vigtigt, at transaktions-ID’et kommer med i dit screenshot.

Screenshottet indsender du som vedhæftet fil i formularen – så klarer vi indberetningen.

Tusind tak for din støtte!

Har du spørgsmål til vores medlemsservice?

Er du i tvivl om, hvorvidt det er Børns Vilkår, der har kontaktet dig?

Skriv til os

Eller ring på 35 55 55 59

Sammen stopper vi svigt

Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes – hverken af barnets nærmeste voksne eller samfundet.

Læs mere