10-årige Özlem bor på Sjælsmark: ”Jeg synes, at de selv skal prøve og mærke, hvor væmmeligt det er”
Özlem Amin på 10 år bor med sine forældre, sin storebror og sine bamser på værelse 115 i bygning 12 på Udrejsecenter Sjælsmark. Fra værelset i de utrygge omgivelser drømmer hun sig tilbage til en tid, hvor hun havde en almindelig hverdag med veninder, mors mad og et trygt hjem. Alt det, som Sjælsmark slet ikke er.
Özlem og hendes familie har boet på Sjælsmark siden foråret 2017. Inden de kom til Sjælsmark boede familien i et hus i Allerød: ”Jeg havde mit eget værelse med Barbiedukker, en blomsterlampe og billeder af prinsesser, og i haven havde vi gynger og en trampolin.”. Det fortæller hun til Politiken. På Sjælsmark er det den omvendte verden. Hun fortæller, at hun føler sig utryg, og at hun er bange for, at nogen skal komme og tage hende: ”Om natten, ikk? Så er det, at når jeg skal på toilettet, så er jeg bange for at gå alene. Fordi jeg synes, at måske nogen tager mig. For så går man helt alene på toilettet.”
Forholdene på Sjælsmark er langt fra den almindelige hverdag – man må ikke selv lave mad eller have et køleskab og Özlem synes ikke, at hun og hendes familie har haft det godt siden de kom til hertil. Mest af alt savner hun det liv, hvor hun havde sit legetøj, og familien et rigtigt hjem med aftensmad:
”Jeg savner, når min mor har lavet mad, og jeg savner, at der var fire værelser og vores legetøj var der også. Og jeg savner, at vi havde det godt. Vi havde et godt hjem. Der er ikke så meget, der gør mig glad, fordi det er et dårligt sted.”
Özlems største bekymring ved at være på Sjælsmark er, at hun ikke ved, hvor hun ender med at skulle flytte hen. Hendes mor og far siger, at der er krig i Irak, så der vil hun i hvert fald ikke til, fortæller hun.
Trods bekymringer om, hvor familien ender, har hun alligevel klare planer for, hvordan fremtiden skal se ud, når hun bliver stor:
”Når jeg bliver voksen, så vil jeg gerne være politi, for så kan jeg putte ’Udlændingebestyrelsen’ i fængsel. Og jeg vil gerne have, at ’Udlændingebestyrelsen’ skal komme her og prøve at sove her en nat, hvor vi spiser morgenmad, eftermiddagsmad og aftensmad, for jeg synes, at de selv skal prøve og mærke, hvordan det er, hvor dårligt, det er og hvor væmmeligt det er,” siger hun.
Özlem bliver også ved med at drømme om et hjem med mange værelser. Helst i den lille by Blovstrød syd for Allerød, hvor hun boede de første år af sit liv:
”Mit største ønske er, at vi skal bo i Blovstrød. Og at vi skal få et hus for os selv, og vi skal have en stue og fire værelser. Måske fem, så vi kan have et legeværelse. Det håber jeg, at vi kan få,” afslutter hun.
Özlem Amin er født på Hillerød Hospital og har levet hele sit liv i Danmark.
Artiklen er et sammendrag af et indslag bragt på politiken.dk den 3. november 2017 og en artikel fra samme avis den 24. oktober 2017.
