Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Mistrivsel vedr. tid hos mor og far

Jeg har to piger på 8 og 12. I jan. 2017 ændrede vi deres 7/7 til 9/5 primært ift. ro i forb. med et foreliggende skoleskift flg. august. Pigerne gav allerede udtryk for at de ønskede at vende tilbage til 7/7 – få mdr. inde i 2017, efter den nye ordnings ikrafttædelse. Og det ønske har de stadig.

Mor vil ikke høre tale om det, og siger entydigt at pigerne ikke nævner det hos hende og ikke har det ønske. Hun mener at det taler man ikke med børnene om og det udelukkende er de voksnes beslutning, men hun vil heller ikke tale med mig om det. Det har stået på i lang tid og pigerne er nu hver søndag – 5. og sidste dag de er hos mig – stadig ikke parate til at tage til deres mor. De er triste, der er tårer og min mindste, har store tanker om sin barndom og sin situation, har b.la. sagt “jeg vil bare gerne mærke at jeg lever” og har også givet udtryk for om de voksne ikke elsker hende.

Jeg og mor taler ikke godt sammen og det kan pigerne mærke. Min mindste fik en mobil i fødselsdagsgave og havde den med hos mor for at kunne komme i kontakt med mig, farmor, min kone eller sine bonus søskende. Den har mor inddraget og nu givet forbud mod at have den med hjem til hende. Jeg er er dybt bekymret over mine pigers mistrivsel, på dette punkt og ved ikke præcis hvordan jeg skal gribe situationen an. Hvad er jeres råd?

Kh.

Svar fra Børns Vilkår

Kære far til to piger på 8 og 12.

Det er altid svært for børn, når de voksne ikke kan tale sammen. Og du beskriver ganske godt, hvordan jeres børn mistrives p.g.a jeres uenighed.

Der er ingen nem løsning, men det bedste ville jo være, hvis I – de voksne – kunne sætte jer ned uden børnene og sammen drøfte jeres fælles forældreskab. Hvis det er for svært at gennemføre en sådan samtale kun jer to, vil I kunne bede om rådgivning enten i Statsforvaltningen eller i kommunen.

På dit brev ser det ud til, at I tidligere godt kunne blive enige om, hvordan I skulle støtte op om et skoleskift. Så der må være sket noget, der har fået din ekskone til at ændre adfærd.

Det kan være sårbart at afgive samvær – det har du selv prøvet – så måske din ekskone vil være ked af at skulle afgive de dage, hun har fået i den nuværende ordning.

Måske pigerne ikke siger noget til deres mor af frygt for at gøre hende ked af det.

Måske siger de, hvad de tror, du helst vil høre?

Kunne pigerne tale med en mere neutral person om, hvad de allerhelst vil? Det kan nogle gange være nemmere for børn at være oprigtige, når de ikke skal tage hensyn til, om de gør deres forældre kede af det.

Måske du kunne introducere en prøveordning i stedet for en mere permanent ordning?

I skal samarbejde om børnene mange år endnu, og det er derfor vigtigt, at I sammen finder en måde at gøre det på.

Jeg håber, I kommer på talefod igen af hensyn til jeres fælles børn.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

 

Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen

"*" indikerer påkrævede felter

Er du den, der har indsendt brevet?*
Var svaret brugbart for dig?*
Hvorfor var svaret ikke brugbart for dig?

Del denne side:

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik