RAPPORT

Matching af børn, unge og anbringelsessteder

Når børn og unge anbringes, er det afgørende, at kommunen finder et godt match mellem barnet og anbringelsesstedet. Barnet skal bo et sted, hvor det oplever tryghed, stabilitet og omsorg, og hvor det kan trives og udvikle sig. Vi ved fra forskningen, at det gode match er afgørende for barnets trivsel – og for, at anbringelsen ikke bryder sammen, så barnet igen skal flytte.

Men alt for mange børn og unge oplever stadig, at de mistrives i deres anbringelser, og at de må flytte gentagne gange. I vores undersøgelse fortæller flere børn og unge, at de ikke er blevet inddraget i valget af anbringelsessted, selvom det er deres ret.

Jeg vidste ikke, hvor det var henne, og hvorfor vi overhovedet skulle flytte derhen. Vi fik ikke rigtigt nogen forklaring fra nogen.

Rikke, 15 år

Undersøgelsen viser, at matchingprocessen er udfordret på en række områder, og at børn og unge trods gode intentioner hos de fagprofessionelle risikerer at blive svigtet af systemet, når det ikke er muligt at tilbyde dem de trygge og stabile rammer, de har brug for.

Konklusioner fra rapporten

Inddragelse er ikke et ekstra lag ovenpå selve matchingen – det er forudsætningen for, at matchingen lykkes. Relation og tillid til rådgiveren er afgørende for, at barnet tør dele sine tanker og bekymringer. Når børn og unge oplever sig hørt, og når de voksne viser nysgerrighed – også på det, barnet ikke siger direkte – bliver anbringelsen lettere at acceptere og mere stabil på sigt.

Jeg havde nok aldrig kunnet klare mig den her dag i dag, hvis jeg ikke havde haft dem her [plejeforældrene]. Jeg havde nok aldrig kunnet bo i en lejlighed for mig selv, hvis det ikke havde været for dem. Jeg havde aldrig fået det job, som faktisk endte med at blive mit drømmejob, hvis det ikke var for dem

Anton, 27 år

De interviewede børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter ønsker at inddrage, men strukturelle udfordringer og mangel på tid kan komme i vejen. Nogle rådgivere undlader at inddrage børn og unge for at beskytte dem. De forsøger ikke at give dem forhåbninger, som ikke kan indfries, eller unødvendige bekymringer. Men det er bedre at være ærlig om muligheder og udfordringer. Det giver barnet mulighed for at forberede sig på den store omvæltning, så den ikke kommer som et lyn fra en klar himmel.

Blandt de børne- og ungerådgivere og familieplejekonsulenter, som Børns Vilkår har talt med, fortæller flere, at de sjældnere inddrager de yngste børn. Nogle rådgivere fortæller, at børn under ti år ofte slet ikke bliver spurgt. Men alder bør ikke være en barriere. Udgivelsen ”Inddragelse af børn mellem 0 og 6 år” (Børns Vilkår, VIVE og Social- og Boligstyrelsen, 2024) viser, at selv de yngste kan deltage aktivt, hvis metoderne tilpasses – fx gennem leg, tegning eller simple valg.

Selvom idealet er det gode match, må fagfolk ofte arbejde med begrænsede muligheder. Antallet af plejefamilier er faldet markant gennem de seneste år, og flere rådgivere fortæller, at ledelsens prioriteringer kan presse valget af anbringelsessted i bestemte retninger. Samtidig kræver reel inddragelse tid, kontinuitet og nærvær – ressourcer, der ofte er knappe.

Disse rammer gør det endnu vigtigere at være åben om barnets muligheder: hvad barnet kan få indflydelse på, og hvornår beslutningen ligger hos de voksne. Det aflaster barnet for ansvaret, samtidig med at det sikrer, at barnets stemme indgår i beslutningen

Og så kommer alt sammen i sidste instans til at handle om ‘Hvor er der plads?’ Og det er jo et helvede at sidde med nogle dage, nogle aftener – særligt akut – og man ringer, man ringer, man ringer, man ringer, og man leder, og man…

Lise, faglig leder

Børns Vilkår anbefaler

Partierne bag aftalen om ”Børnene Først”-reformen skal afsætte yderligere ressourcer for at sikre fuld implementering af reformen.

Der skal ske et kompetenceløft både ved mere undervisning i reel inddragelse på socialrådgiveruddannelsen og ved oprettelsen af den børne- og familierådgiveruddannelse, der var en del af ”Børnene Først”–aftalen.  

Med udgangspunkt i Socialstyrelsens ”Model til styrket match af barn og anbringelsessted” skal alle kommuner sikre, at:  

  • barnet/den unge oplever sig som centrum for processen
  • processen tager udgangspunkt i inddragelse af både barnet/den unge og forældrene
  • der løbende sker forventningsafstemning med barnet/den unge, forældre, anbringelsessted og andre fagprofessionelle omkring barnet/den unge.

Børne- og ungerådgiveren skal altid informere om og sikre, at barnet eller den unge kender til sine rettigheder, herunder bl.a. retten til at blive hørt og inddraget, retten til at klage, retten til aktindsigt og retten til eget valg af bisidder. Derudover skal børne- og ungerådgiveren være barnet/den unge behjælpelig med en bisidder, fx etablering af kontakt og hjælp til koordinering af møder. Det må aldrig være op til barnet/den unge selv at skulle orientere sig om og håndhæve sine rettigheder.   

Læs rapporten

Børn og unge fortæller, at de ikke er blevet inddraget i valg af anbringelsessted, selvom det er deres ret.

Til fagfolk

Læs konklusioner fra rapporten samt inspiration til metoder til inddragelse i dette dokument til børne- og ungerådgivere og andre fagfolk.

Læs også tre unges fortællinger om at være anbragt fra en analyse i 2024.

Tegning af tre børn

Læs mere