For Emil på 14 år gjorde det en stor forskel, at sagsbehandleren inddrog ham i det konkrete møde:

“Jeg får et brev med hjem, hvor der står, at vi skal til møde den dato, og hvad mødet handler om. Brevet er stilet til mig, og et brev magen til sendes til plejefamilien. Der står også, hvem der er blevet inviteret med og de punkter, som vi skal tale om, så de [plejefamilien] også har styr på det. Hvis jeg glemmer, hvornår det er, så ved de det. Det er meget dejligt. Det betyder, at jeg ikke gik ind til noget, jeg ikke vidste, hvad var. Så var jeg ligesom forberedt på, at vi skulle snakke om det og det. Så man ikke lige pludselig sidder og siger ’øh, det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til.’ Så det blev man forberedt på, så man vidste det. Så behøver jeg ikke være nervøs over noget.”

 

Citatet er fra Birgitte Schjær Jensens Ph.d.-afhandling fra 2014. Læs mere om hendes forskning her