Børns Vilkår har fra 2014 til 2018 gennemført Projekt Bedre Børneinddragelse. Projektet har haft fokus på at udvikle og styrke børneinddragelsen i tre projektkommuner. Målet var at opnå viden om, hvordan danske kommuner bedre kan inddrage børn i sociale børnesager. Børns Vilkår har indgået et tæt samarbejde med Roskilde Kommune, Tårnby Kommune og Faxe kommune. Projektforløbet har blandt andet omfattet træningsdage, temamøder, faglige refleksionsmøder og individuel sparring på videofilmede børnesamtaler. Projektet er finansieret af en donation fra TrygFonden.

Erfaringen fra projekt Bedre Børneinddragelse er, at det gennem vedvarende fokus og praksisnær træning er muligt at skabe en øget bevidsthed om børneinddragelse. Projektet har vist, at det er muligt at påvirke kulturen, så børnene og barnets perspektiv i højere grad kommer i centrum af sagsbehandlingen.

 

Jeg føler, at jeg har fået et nyt ‘lag’ i min faglige udvikling i forhold til det at have samtaler med børn. Jeg har fået konkrete værktøjer, som jeg med det samme har kunne bruge i mine efterfølgende børnesamtaler. Sagsbehandler i projektkommune

 

 

Projektet er udviklet på baggrund af erfaringer fra BørneTelefonen og bisidderordningen i Børns Vilkår og er kombineret med forskning og erfaringer fra særligt de nordiske lande. Børns Vilkår gennemførte i 2012 til 2013 et pilotprojekt, hvor indsatser til Projekt Bedre Børneinddragelse er udviklet og identificeret.

Evaluering

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – udfører en ekstern evaluering af projektet.

Hele evalueringen kan downloades her.

Konference

Tirsdag d. 27. februar 2018 afholdt Børns Vilkår konference om inddragelse af børn og unge i deres egen sag.

Læs mere om konferencen og se de mange oplæg og workshops her.

 

 

  • Barnet har øget selvværd og trivsel
  • Barnet tager større ansvar i eget liv
  • Barnet har øget effekt af foranstaltningen
  • Der er færre sammenbrud af foranstaltninger
  • Færre klager til kommune og Ankestyrelsen