Sådan deltager I

Det er nemt at være med, og I kan lave jeres arrangement, præcis som I vil.

Konceptet er enkelt: I tilmelder jer, bager sammen, sælger bagværket og donerer pengene til BørneTelefonen.

1. Tilmeld jer
Tilmeld jer på www.bagforensag.dk, hvor I også kan finde inspiration og materialer. Når I har tilmeldt jer, sender vi et brev med plakater, diplomer, klistermærker og mere information.

2. Planlæg jeres bagearrangement
Arrangér et bagearrangement, der passer til jer og jeres faciliteter. Det er op til jer, om I vil bruge et par timer, en dag eller flere uger på projektet.

3. Sælg bagværket
I bestemmer selv, hvordan I vil sælge jeres bagværk. I kan f.eks. sælge det fra boder til en markedsdag, på det lokale torv eller plejehjem, til fællesarrangementer eller invitere forældre og venner til Bag for en Sag café.

4. Overfør pengene til BørneTelefonen
Bed jeres kunder om at betale direkte til Børns Vilkårs MobilePay-nummer 41331 eller tag imod kontanter, som I overfører til Børns Vilkår bagefter. Til slut kan I downloade et diplom med jeres indsamlede beløb som bevis på jeres flotte indsats for BørneTelefonen – med jeres indsamling er I med til at sikre, at flere børn kan få hjælp.

Tilmeld jer her

Inspiration til jeres Bag for en Sag arrangement