Det centrale element i fri fortælling er aktiv lytning. En god regel er, at den voksne er afventende og åben for barnets initiativ. Grundlæggende kan fri fortælling kan skabes ved at arbejde bevidst med spørgsmålstyper, pauser, tempo, gentagelser og opsummeringer:
- Hold pause. Børn kan være lang tid om at finde de rigtige ord eller være i tvivl om, hvorvidt de skal blive ved med at tale. Ved at holde længere pauser end du måske normalt gør, giver du barnet rum til at få fortalt frit.
- Bekræft barnets udsagn. Du kan opmuntre barnet til at fortælle videre, ved at bekræfte barnet med små kommentarer som ”mmm”, ”ok” eller ”ja”.
- Gentag barnets pointer med dine egne ord. Ved at gentage barnets pointer giver du barnet mulighed for at rette dig, hvis din forståelse ikke stemmer helt overens med barnets.
- Inviter til uddybning af fortællingen. Ved at bruge imperativer som ”fortæl” og ”prøv at sige mere om…” kan du invitere barnet til at uddybe sin fortælling og dermed få belyst flere nuancer i barnets fortælling.
- Opsummér hvad barnet har fortalt dig, før du skifter emne. Inden I går videre til det næste tema i samtalen, skal du opsummere, hvad du har hørt barnet fortælle. Opsummér gerne så tæt på barnets ord som muligt. På den måde tjekker du af med barnet, om du har forstået fortællingen rigtigt.
Modellen er udviklet ud fra Kari Gamsts forskning om den frie fortælling og Den Dialogiske Samtalemetode (DCM), som er et værktøj til at reflektere over egen og andres kommunikation i praksis. Læs mere om den dialogiske samtalemetode og Kari Gamsts forskning her.
Kommunikation der fremmer barnets frie fortælling:
Åbne spørgsmål: Imperativer, deskriptiv form
Aktiv lytning: Pauser, bekræftelse, gentagelse, opsummering
Klargørende formuleringer: Sonderende spørgsmål, jeg-form, barnets eget sprog, nutidsform
