Rettigheder og empowerment

En del af formålet med børneinddragelse er at styrke barnets rolle som aktør i egen sag. Med børneinddragelse giver man barnet mulighed for selv at påvirke beslutninger og processer i sin egen sag. Dermed lærer barnet at tage initiativ og skabe forandringer – i egen sag og i eget liv. På længere sigt kan det have en generel betydning for barnets trivsel, ansvarsfølelse og initiativ i forhold til andre aspekter af livet.

For at barnet kan tage initiativ og handle i egen sag er det væsentligt, at barnet kender sine rettigheder. Hvis barnet kender sine rettigheder, kender det sine handlemuligheder. Det er eksempelvis væsentligt, at barnet ved, at man har ret til at klage eller tage en bisidder med til møder. Derfor er det et afgørende element i god børneinddragelse, at sagsbehandleren oplyser barnet om dets rettigheder. Udover at tydeliggøre barnets handlemuligheder, kan det også have en myndiggørende funktion.

Når man oplyser barnet om dets rettigheder bliver det tydeligt, at man tager barnet alvorligt som en person i sin egen ret. Man møder barnet som en person med krav på at blive hørt og taget alvorligt.

Jeg vidste godt, hvad rettigheder var. Jeg vidste bare ikke, at jeg havde dem, fordi jeg var et barn. Jeg vidste ikke noget Nicoline 16 år
  • Retten til at blive inddraget
  • Retten til at blive hørt i forbindelse med afgørelser
  • Retten til at medbringe en bisidder
  • Retten til aktindsigt (12 år)
  • Retten til advokat (12 år)
  • Retten til at klage (12 år)
  • Retten til at blive inddraget i forbindelse med sagsbehandlingen
  • Retten til at blive hørt i forbindelse med afgørelser
  • Retten til samvær med familie og netværk
  • Retten til at have bisidder med til møder med forvaltningen
  • Muligheden for at klage over afgørelser truffet af kommunen, når barnet opfylder specifikke alderskrav
  • §10 – giver barnet ret til anonym rådgivning.
  • §46 – formålsparagraf. Børn og unge med særlige behov skal sikres samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende. Jf 13 i vejledning nr. 4 til serviceloven (2017) vejer hensynet til, hvad der er bedst for barnet eller den unge, tungest. Altså kommer barnets tarv i første række.
  • §48 – giver barnet ret til at give sin mening til kende, før myndighederne træffer en afgørelse.
  • §48a – giver barnet ret til at lade sig bistå af andre på et hvert tidspunkt af deres sags behandling.
  • §72 – giver barnet fra 12 år ret til advokatbistand.
  • §73 – giver barnet fra 12 år ret til aktindsigt.
  • §167 – giver barnet ret til at klage over visse afgørelser efter det er fyldt 12 år.
  • §2 stk. 2. Fastslår at barnet har ret til tryghed og omsorg. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
  • §35 fastslår at barnet har mulighed for at henvende sig til Statsforvaltningen og anmode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær (Initiativret).
  • Artikel 3 – giver børn ret til omsorg og beskyttelse, og fastslår, at barnets tarv altid kommer i første række.
  • Artikel 12 – fastslår, at børn har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag.
  • Artikel 16 – giver børn ret til privat- og familieliv.
  • Artikel 19 – fastslår at børn har ret til ikke at blive udsat for vold og overgreb (fysiske og psykiske).