Sådan bliver du frivillig rådgiver i Hjemmerådgivningen

At være frivillig rådgiver kræver kun 8 timer om måneden – og du får så meget igen, når børnene takker dig, fordi jeres samtale kan være med til at ændre deres liv.

Så kan vi byde dig velkommen i vores team af frivillige fra hele landet, der gør en forskel for udsatte børn og unge og viser, at de fortjener at blive hørt!

Klar til at hjælpe?

Så send din ansøgning til Børns Vilkår.

Send ansøgning
Tusind tak for hjælpen! Det I gør for os unge er helt fantastisk Pige, 14 år
Tusind tak for din forståelse og hjælp. Du har virkelig hjulpet mig videre! BørneTelefonen er jo bare et mega rart sted at tale med. Endnu engang tak Dreng, 13 år

Hvad skal der til for at blive frivillig rådgiver i Hjemmerådgivningen.?

Vores mål er at give Danmarks bedste rådgivning til svigtede børn og unge. Derfor er det vigtigt for os, at du:

  • Er fyldt 21 år
  • Har en relevant uddannelse på bachelorniveau, hvor du har haft undervisning i psykolog og/eller pædagogik
  • Har erfaring med at arbejde med børn – f.eks. fra en institution, skole eller udlandsophold
  • Det er vigtigt din computer er klar til hjemmerådgivning. Her er en lille tjekliste:
    • Computeren skal køre seneste windows version med seneste opdateringer
    • Hvis du bruger MAC, så skal du have den seneste version af IOS
    • Der skal være installeret et Antivirus program
    • Kamera og mikrofon skal virke
    • Du skal have en stabil internetforbindelse
  • Det kræver gode skrivefærdigheder at rådgive på skriftlige medier, så test din skrivehastighed via nedenstående link
Test skrivehastighed

Som frivillig rådgiver har du mulighed for at besvare henvendelser på chat og sms.

Som frivillig rådgiver kan du gøre en kæmpe forskel, fordi du igennem samtalen giver barnet overblik over sine egne rettigheder, ressourcer og handlemuligheder – og bliver styrket til at gøre brug af dem.

 

”I starten var jeg lidt bange for, at jeg ville tage mange af de helt tunge samtaler ”med hjem”. Men det gør jeg ikke. Vi får altid støtte og vejledning, både før, under og efter de svære samtaler.”

Katja Wettergreen, lærer

For at bidrage til vores frivillige rådgiveres faglighed, tilbyder vi følgende:

  • Obligatorisk online kursus: Grundkursus del 1
  • Obligatorisk online webinar: Grundkursus del 2 – Rådgiverrollen
  • Obligatorisk online webinar: Grundkursus del 3 – BørneTelefonens chat og sms
Læs mere her

 

“Jeg blev frivillig rådgiver på BørneTelefonen for brede min faglighed ud og for at sparre med andre, der har en anden faglig baggrund end mig. Samtidig giver det mig konkret erfaring i at arbejde med børn og unge, som jeg kan bruge på mit CV.”

Anders Graversen, pædagogikstuderende

 

Som frivillig skal man have et gennemsnit på otte rådgivningstimer pr. måned.
Vagterne placeres i hjemmerådgivningens åbningstider:

Hverdage kl. 7-9 og igen kl. 19-02
Weekend og helligdage kl. 11-02

Hvorfor blive frivillig hjemmerådgiver?

Som frivillig rådgiver kan du vise svigtede børn, at deres problemer er værd at lytte til. Bare ved at tale med børnene 8 timer om måneden, kan du give dem troen på, at de fortjener et bedre liv.

Læs mere her
Mørkhåret kvinde med briller sidder på en stol og kigger ind i kameraet

Andre måder at være frivillig på

Der er mange måder at blive en del af Børns Vilkårs korps af frivillige. Læs om mulighederne her.