VIDENSTEAM MOD NEGATIV SOCIAL KONTROL
OG EKSTREMISME

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.
”Jeg må ikke se drenge. Jeg må knap følges med dem i skole. Min mor har venner, der holder øje med mig, og fortæller hende alt, hvad de ser om mig, og det giver min mor mere mistro til mig, da jeg egentlig ikke lader være med at være sammen med drenge.” Pige, 16 år til BørneTelefonen

At være frivillig rådgiver i vidensteamet kræver, at du:

  • Er fyldt 21 år.
  • Har en relevant uddannelse på bachelorniveau, hvor du har haft undervisning i psykologi eller pædagogik.
  • Har erfaring med at arbejde med børn – f.eks. fra en institution, skole eller udlandsophold.
  • Gennemfører BørneTelefonens grundkursus og herefter har 8 timers rådgivning om måneden.
  • Gennemfører e-læringskurset bestående af følgende moduler:
    • Kulturforståelse, normer og mangfoldighed
    • Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
    • Børn og unges veje til modkultur og ekstreme fællesskaber
  • Mødes til et digitalt teammøde af to timers varighed ca. hver anden måned for at sparre med resten af vidensteamet om konkrete henvendelser og om udbredelse af vidensteamets viden til de andre frivillige rådgivere.

Hvis du allerede er frivillig rådgiver på BørneTelefonen og ønsker at ansøge om at være en del af teamet, så kontakt:

Ida Hilario Jønsson, Børnefaglig konsulent
@: ihj@bornsvilkar.dk

Udover dit virke som frivillig rådgiver på BørneTelefonen vil du vil blive tilknyttet et vidensteam med ca. 15 andre personer, der deler din viden og passion for at rådgive børn og unge udsat for negativ social kontrol, marginalisering, social eksklusion eller diskrimination.

På baggrund af jeres særlige viden vil I fungere som rådgivere for de andre frivillige rådgivere – og potentielt for Børns Vilkårs medarbejdere gennem vidensdeling og sparring.

Vidensteamet tilknyttes en fast koordinator, der faciliterer teammøder for vidensteamet hver anden måned. Koordinatorens rolle bliver herudover at sikre vidensteamets synlighed blandt de andre frivillige rådgivere på BørneTelefonen.

Til teammøderne vil vidensteamet løbende evaluere og udvikle deres egen rolle i rådgivningen og du vil derfor selv være med til at skabe din funktion i dialog med koordinatoren og resten af vidensteamet. Teammøderne vil også blive brugt til at gennemgå konkrete henvendelser fra børn udsat for negativ social kontrol, marginalisering, social eksklusion eller diskrimination, hvor rådgiverne i fællesskab skal give gode eksempler på, hvad den rette rådgivning ville være, som herefter kan fungere som guides til de øvrige frivillige rådgivere på BørneTelefonen.

Det forventes at vidensteamet videndsdeler gennem sparring i den daglige rådgivning på BørneTelefonen, frivilligportalen og fyraftensmøder.

De andre frivillige rådgivere vil blive informeret om jeres team og vil derfor have mulighed for at sparre med jer, hvis de er i tvivl om en henvendelse, de har fået.

Alle medlemmer af vidensteamet gennemfører tre følgende e-læringsmoduler med tilhørende læringsmål inden opstart i teamet:

Modul om kulturforståelse, normer og mangfoldighed

  • Du har viden om, hvordan syn på kultur samt normer og forforståelser kan have betydning for den måde børn og unge bliver mødt på i professionelle sammenhænge.
  • Du har reflekteret over, hvordan du som rådgiver kan forholde dig kritisk til dine egne normer og forforståelser.
  • Du har kendskab til greb, der støtter dig i at møde barnet i en åben, fordomsfri og nysgerrig dialog

Modul om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

  • Du kender Børns Vilkårs definition af negativ social kontrol.
  • Du har viden om, hvordan negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan komme til udtryk i børn og unges liv.
  • Du kan identificere tegn og adfærdssignaler i forhold til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i samtaler på BørneTelefonen.
  • Du har kendskab til greb, du kan bruge i rådgivningssituationer, hvor du har identificeret tegn og adfærdssignaler på negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.
  • Du har stiftet bekendtskab med situationer, hvor det er relevant at anvende henvisningsmuligheder i samtaler om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Modul om Børn og unges veje til modkultur og ekstreme fællesskaber

  • Du har viden om risikofaktorer, adfærdssignaler og opmærksomhedspunkter i forhold til modkultur og ekstremisme.
  • Du har viden om grooming af børn og unge til ekstreme fællesskaber
  • Du har afprøvet greb til at identificere tegn på marginalisering, social eksklusion og grooming til ekstreme fællesskaber i samtaler med børn og unge på BørneTelefonen
  • Du har reflekteret over, hvordan du kan håndtere samtaler med sårbare, marginaliserede og vrede børn og unge.

Herudover modtager vidensteamet løbende opkvalificering fra interne og eksterne eksperter og praktikere med viden om fx forskning, rådgivningspraksis eller relevant lovgivning ift. at rådgive om og forebygge at børn og unge udsættes for negativ social kontrol eller udvikler modborgerskab og bliver en del af ekstreme fællesskaber.

Ligeledes vil der være mulighed for optagelse på Børns Vilkårs Børnerådgiverforløb efter gennemført kvalificeringsforløb. Læs mere om Børnerådgiverforløbet her

Børns Vilkår forstår negativ social kontrol som adfærdsregulering i form af for eksempel handlinger, restriktioner, tvang, vold og sanktioner, der begrænser eller hæmmer et individ i sin livsudfoldelse på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de rettigheder, børn og unge i Danmark har, og som går ud over barnets trivsel. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, tro, seksualitet, valg af partner eller retten til at bestemme over egen krop.

Negativ social kontrol udøves og opleves på tværs af køn, alder, religion og etnicitet.

Ekstremisme er en betegnelse for personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med[1].

Børn og unges veje til ekstreme fællesskaber kan ikke sættes på formel og radikaliseringsprocesser er individuelle. De faktorer, der er udslagsgivne for den ene, kan være ligegyldig hos den anden.

Der er mange forskellige psykosociale træk og individuelle faktorer, der kan spille ind, og som har betydning for, om børn og unge er sårbare over for radikalisering og ekstreme fællesskaber. Dog er der nogle grundlæggende faktorer, der stort set altid er i spil. Disse faktorer handler om individets basale behov for at opleve tilhørsforhold, sammenhæng og mening i livet. Fællesskab og mening er de grundlæggende krav for at skabe identitet og udvikling.

Mange børn og unge kan være ramt af livsbegivenheder, der ryster deres verden og ændrer deres hverdag fra den ene dag til den anden på en måde, der truer deres oplevelse af tilhør og mening. Det kan være alt fra krig, flugt, sygdom og død til skilsmisse, skoleskift eller social eksklusion i skolen eller samfundet. For nogle kan sådanne kriser medføre en sårbarhed. Selv i de mest stabile samfund, som i Danmark, er der nogle, for hvem tilhør og social identitet er usikkert eller truet. De oplever fx at blive udsat for fordomme, diskrimination, og at de bliver holdt uden for. Et usikkert eller truet tilhørsforhold og en krænket eller ikke-anerkendt social identitet kan være elementer, der fører til, at en person er søgende efter mening og fællesskaber, hvor de føler sig accepteret – og særlige, fx gennem tilknytning til ekstreme miljøer. Personer, der rekrutterer til ekstreme fællesskaber, udnytter netop den sårbarhed[2].

Med få ord kan man sige, at det er grundlæggende behov for at føle sig set, anerkendt og at være noget værd, der kan sende børn og unge ud i farefulde og ekstreme fællesskaber. Derfor er det afgørende, at alle børn og unge oplever at være en del af det, vi som fagpersoner forstår som trygge, positive fællesskaber, og at alle børn og unge har voksne, de kan tale med, når de føler sig misforståede, ensomme, socialt ekskluderede og når de oplever, at livet ikke giver mening – og her har vi på BørneTelefonen en vigtig opgave.

Det er en central pointe, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem risikofaktorerne og sårbarhed. Børn og unge kan sagtens opleve ensomhed, manglende tilhørsforhold og social eksklusion i en periode, uden at være sårbare over for ekstreme fællesskaber og radikalisering. Viden om faktorerne kan derfor ikke bruges til at udpege sårbarhed, men til at forstå den motivation, der kan ligge bag børn og unges søgen mod ekstreme fællesskaber.

[1] Center for Forebyggelse af Ekstremisme

[2] Preben Berthelsen: At høre til – et psykosocialt perspektiv på ekstremisme

Har du lyst til at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i Børns Vilkår?

Skriv til Ida Hilario for mere info om vidensteamet
ihj@bornsvilkar.dk

Vi rådgiver børn, unge og voksne

Hver dag, døgnet rundt, hele året sidder vores rådgivere klar til at lytte til og rådgive børn, unge, forældre og fagpersoner i Danmark.

BørneTelefonen

Børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der lytter

HØRT

Online rådgivning til dig, som er ung, og har brug for nogen, der vil lytte

Forældre­Telefonen

Rådgivning om børn til forældre, bedsteforældre og pårørende

Bisidning

Få en gratis bisidder og skab tryghed ved børnesamtalen

nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark.

Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

Du kan til enhver tid framelde dig

Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov.
Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik