Book en trivselsindsats
I samarbejde med Gentofte Kommune
Bestillingsformular til: Dyssegårdsskolen, Ordrup Skole, Munkegårdsskolen & Tjørnegårdsskolen
Gentofte Kommune vil sammen med Børns Vilkår tage ansvaret for at få børn og unges trivsel tilbage i fællesskabet, hvor det hører hjemme. Målgruppen for denne indsats er alle 6. og 7. klasses elever på Gentofte Kommunes skoler.
Om indsatsen
Børns Vilkår sætter fokus på den fællesskabsorienterede tilgang til trivsel. I fællesskab kan klassen undersøge samfundets strukturer og skabe en fælles dialog og forståelse af, at mistrivsel ikke er den enkeltes problem. Klassen kan skabe en øget og nuanceret bevidsthed om det fælles, man kan gøre noget ved.
I forløbet sætter vi fokus på nogle af de samfundstendenser, som kan være med til at skabe mistrivsel, pres og stress. Vi undersøger årsager og konsekvenser og finder handlemuligheder for, hvad vi i fællesskab kan gøre for at mindske presset og fjerne årsagen og skyldfølelsen hos den enkelte.
Trivselsindsatsen er baseret på fællesskabende didaktik, hvor klassen arbejder sammen om at analysere og forholde sig til samfundsmæssige tendenser og komme med konkrete ideer til, hvordan man som individ og gruppe kan bidrage til at mindske presset og styrke fællesskabet.
Undervisningen er bygget op om statistisk data, viden, cases fra BørneTelefonen, samarbejde og klassens egne erfaringer. Alt sammen med et fokus på at vende blikket fra individ til fællesskab. Sammen fokuserer vi på, hvordan fællesskabet kan styrke elevernes trivsel.
Det praktiske
Forløbet består af tre besøg i klassen. Hvert besøg er 3 lektioner – i alt 9 lektioner. Inden forløbets start skal der afsættes tid til en telefonisk eller teams samtale, mellem konsulenten, som kommer i klassen, og den involverede lærer. I samtalen aftales rammer og forventninger og konsulenten bliver klædt på i forhold til den enkelte klasses trivsels og eventuelle hensyn, der skal tages i undervisningen.
For at sikre den bedste effekt af forløbet, forventes det, at den samme lærer deltager under hele forløbet i klassen!
Det er trivselskonsulenten, som varetager selve undervisningen i klassen og den/de lærere som deltager, får en observerende rolle. Efter hvert besøg er der mulighed for at tale med konsulenten og samle op på undervisningen efter behov.