Bekymring om samværsordning
Min kæreste og far til vores dreng på 1,5 år er gået fra mig. Han flytter så snart han finder en bolig i nærområdet. Men vi er uenige om en kommende samværsordning. Han vil have en 7/7 ordning, hvilket jeg synes er alt for voldsomt for vores dreng. Jeg har argumenteret for at han har brug for sin faste base her, hvor jeg og mine 2 andre børn (som jeg har boende i en 12/2 ordning) bliver boende. At han har brug for at være i det kendte. Jeg har selvfølgelig også læst flere anbefalinger. Men far, mener at jeg kun taler for det, for min egen skyld. Jeg mener modsat at jeg tænker på vores barn ved at prøve at beskytte ham mod evt skade, som vi jo af gode årsager ikke kan forudse. Ja, jeg har da fordelen, da jeg bliver boende. Men jeg har også 3 børn at tænke på i det her. Og jeg synes da også far må sluge nogle flere kameler, når han har valgt at forlade forholdet. Jeg har sagt, at jeg helt klart synes vi skal arbejde os frem til en 7/7 ordning, når vores dreng er klar. Men han vil slet ikke høre. Han mener at jeg tror jeg har mest ret, bare fordi jeg er kvinde.
Jeg har foreslået en 10/4 ordning med bopæl hos mig og hans 2 søskende. Og jeg er endda kommet i tvivl om den ordning også kan være for voldsom en start. Men jeg har i den foreslået 2 overnatning hos far hver uge. Er det for meget frem og tilbage? Hvordan bevarer vi ellers bedst kontakten?
Jeg tror desværre ikke jeg kan tale med far mere om samvær, da han hver gang bliver vred og kun mener jeg vil det til egen fordel. Så der er vel ikke andre veje, end at kontakte statsforvaltningen? Og hvornår bør jeg gøre dette? For vi skulle jo helst gerne have en aftale, inden far flytter. Og hvad kører man efter, hvis ikke vi har det på skrift inden?
Hilsen en bekymret mor.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til dreng på 1,5 år.
Når forældre flytter fra hinanden og skal til at aftale, hvilken ordning deres fælles barn skal have, er der flere hensyn, der ud fra barnets perspektiv skal tages:
Hvordan har den hidtidig kontakt mellem jeres barn og jer hver især været indtil nu? Hvordan har barnets tilknytning til jer hver især været? Barnets egen robusthed? Er der andre søskende, barnet er knyttet til? Hvordan samarbejder I som forældre?
Det kan derfor være svært at give et standardsvar på hvilken ordning, som vil være den bedste for lige netop jeres barn. Svaret her gives derfor ud fra et mere generelt udviklingspsykologisk børneperspektiv.
Jeres barn er kun 1,5 år og så lille et barn har brug for tryghed, nærhed, kontinuitet og stabilitet i forhold til sine nære omsorgspersoner. Et barn på den alder vil ikke have noget forhold til skilsmissen i sig selv, men vil reagere i forhold til adskillelsen fra sine forældre. Særligt der, hvor tilknytningen er størst. Det lille barn kan ikke forstå forklaringer og vil reagere på at den voksne forsvinder. Man kan af den grund ikke automatisk aftale de samme ordninger for så lille et barn, som man gør for ældre børn. 7/7 ordninger eller andre udvidede deleordninger er ofte ikke gode for så små børn.
Det handler ikke om ligestilling mellem forældre – imellem mænd og kvinder, men om børns primære behov for at få ro og nærhed i forhold til at kunne danne en tryg tilknytningsrelation.
Det anbefales derfor ofte for små børn, at der skabes en fast base – og at der aftales kortere og hyppigere kontakt til den anden forælder. Det er dog samtidig meget vigtigt for mig at understrege, at man her skal være varsom med ikke at lave for mange skift i barnets liv. Skift kræver omstilling og tilpasning hver gang – for børn i alle aldre.
Så for det lille barn handler det om at finde en ordning, som giver barnet mest muligt ro til at udvikle sig trygt samtidig med at der også opbygges en relation til begge forældre.
Du har foreslået en 10/4 ordning. Det er en ordning, som giver en længere periode med et mere fast sted. Måske det bliver for længe at være væk fra far i 10 dage og fra dig i 4 dage i den anden ende. Det er meget svært at forudsige, hvordan jeres barn vil reagere på det, men dette er en ordning som kan give jeres barn en ro fra mange hyppige skift. Hvis I kan blive enige om det, så kan det være en ordning, som kan være værd at prøve.
Samvær behøver heller ikke at være med overnatning i flere dage, men kan også være en kontakt, hvor den anden forælder henter i vuggestue, hygger og hjælper i hverdagen, men hvor barnet så puttes hjemme i sine vante omgivelser.
Jeres barn vil ikke kunne give udtryk for en eventuel mistrivsel eller et savn med sit sprog i forhold til den ordning, som I vælger, men vil gøre det via sin adfærd. Så det skal I være opmærksomme på.
Det værste er ikke at komme til at vælge en forkert ordning, men det er blive ved med at holde fast i en ordning, som barnet ikke trives med. En ordning må heller aldrig blive statisk – den skal evalueres og justeres løbende efter barnets behov igennem hele barndommen.
Men I er selvfølgelig nødt til at give det hele lidt tid. For de fleste børn vil reagere på så stor en forandring, en skilsmisse er. Og et barn vil skulle have tid til at vænne sig til at skulle leve i to hjem.
Noget tyder på, at I som forældre ikke kan tale om det konstruktivt lige nu. Statsforvaltningen har mulighed for at tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Det vil jeg anbefale jer. Det kan være en god mulighed for at få hjælp til den samtale, I er nødt til at tage, så en ordning kan komme på plads og få skabt ro. En neutral børnefaglig person, der holder fokus på jeres barn, og som samtidig har en viden om det lille barns behov og udvikling, kan være en rigtig god hjælp og kan desuden forhindre, at I får fastholdt hinanden i en konflikt, der kan vokse sig stor.
Du spørger, hvad I skal gøre, hvis ikke I får en aftale på plads. Så vil Statsforvaltningen skulle træffe en midlertidig afgørelse, men det bedste vil være, hvis I selv finder ud af det, da I som forældre kender jeres børn bedst.
Jeg håber, I kan nærme jer hinanden til gavn for jeres fælles barn.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen