Far fået nye ekstreme vaner
Hejsa
Jeg er mor til en dreng på 14 og en pige på 13 år.
Far og jeg har en syv/syv deleordning.
Far har for halvandet år siden fundet en ny kæreste, som er veganer / vegetar og som står for madlavningen i husholdningen derhjemme. Mine børn får derved hver dag serveret veganer / vegetarmad men får selvfølgelig buddet at de gerne må få kød som tilbehør hvis de gerne vil.
Min søn er dog blevet så glad for den slags mad, at han nu beder om at jeg også laver det herhjemme. Ja han vil faktisk ikke have andet. Han nægter pludselig at spise kød og vil have vi køber linser, bønner, hummus og alskens andre ingredienser til vegetariske retter. I begyndelsen holdt jeg ved min “normale” husholdning og sagde at hvis han gerne ville have mere grønt til maden måtte han meget gerne det! Jeg tilbød også at jeg sagtens kunne lave ham en salat ekstra ved siden af. Har dog imødekommet flere af hans ønsker nu om indkøb. Han ønsker pludselig også at ALLE vore grøntsager er økologiske og hvis de ikke er – ja så spiser han det ikke. og han spiser kun maden hvis den er vegetarisk.
Min datter brød sig i begyndelsen ikke om vegetarmad. hun har dog så småt vænnet sig til det nu hos sin far, fordi de ikke får andet. Hun har betroet mig at hun ikke følte hun ville bebyrde de andre med at hun egentlig gerne ville have kød til. Imidlertid har hun nu vænnet sig så meget til det vegetariske køkken at hun er fulgt i storebrors fodspor og siger at hun også vil leve vegetarisk herhjemme. Kan næsten ikke kende mine børn længere. De begynder at tale om klima, dyrevelfærd og økologi i lange lange baner.
Hvad skal jeg gøre. Mine børn kan i min optik få det rigtig svært i sociale situationer fx madkundskab og hvis de skal besøge andre børn. det har gjort til kende for ham, og han svarer blot at livet er fyldt af udfordringer. så ka ikke helt nå ind til faderen.
KH en mor som elsker sine børn uendelig meget og som gerne vil holde fast i sig selv og sine børn :0)
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til dreng på 14 og en pige på 13 år,
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du befinder dig i et dilemma om, hvad du som mor skal gøre for både at imødekomme dine børn og samtidig holde fast i dig selv. Det er forståeligt, at du finder det vanskeligt, og jeg tror det er en udfordring, som mange forældre kan genkende.
Med dine børns alder taget i betragtning, er det naturligt, at de begynder at forholde sig til omverdenen og danne deres egne meninger. Børnene bliver præsenteret for holdninger om klima, dyrevelfærd og økologi fra mange sider, det er ikke ualmindeligt, at unge har stærke holdninger til de temaer. En af måderne større børn finder deres egne ståsteder på, er ved at eksperimentere og prøve forskellige livsformer af for at se, hvad der fungerer for dem. Måske er det det, som sker i øjeblikket for dine børn i forhold til mad? Dine børn har fået præsenteret noget nyt og det kan være spændende og tillokkende, og derfor skal det prøves af. En måde at vise interesse i deres liv og valg kan måske være at gå med dem og prøve deres nye livsform af? I din rolle som mor, tænker jeg, at det er vigtigt, at du forholder dig nysgerrigt til, hvad det er ved vegetar/veganermad dine børn er så glade for? Hvorfor er det vigtigt for dem og hvilke tanker ligger der bag? I dialogen med dine børn kan det måske være en ide at inddrage dem i indkøb og madlavning. På den måde kan I tale om økologi og konventionelle fødevarer: I kan også tale om husholdningsbudget og sundhed. Du skriver du gerne vil holde fast i dig selv, og det forstår jeg som dine egne madvaner. Måske kan I finde en måde at mødes på, hvor de er med til at tilberede den vegetariske/veganske del af maden og du stadig kan spise kød som tilbehør?
Vi ved fra BørneTelefonen, at mange børn har svært ved skift mellem forældrene. Måske er det lettere for dine børn at tage en beslutning om at være veganere, end det er at skifte livsform hver uge? Hvis det kan være en af årsagerne, tænker jeg, at dine børn faktisk er gode til at passe på dem selv og skabe sammenhæng i deres egne liv. Det synes jeg du skal glæde dig over. Videre er det ikke længere så ualmindeligt at vælge fødevarer grupper fra, som det var for 10-15 år siden. Derfor tror jeg heller ikke, det nødvendigvis bliver så besværligt for dine børn, som det ville have været tidligere. Som forælder har du en opgave i at tale med dine børn om, hvordan de kan forholde sig på en fin måde, når de spiser hos familier, som har valgt anderledes, end de selv har. Med børnenes respekt og accept af andres levevis, tror jeg ikke du skal være bekymret for deres sociale omgang med andre.
Du skriver også, at du ikke kan nå ind til deres far. En måde at åbne en dialog med ham om jeres fælles børns nye madvaner kan være, at være nysgerrig på hvad de gør hjemme hos ham, hvad han kan anbefale og hvordan de får det til at fungere, når de er ude og spise, fremfor at frembringe alle bekymringerne? Det kan nemt opfattes anklagende, fremfor imødekommende. Jeg ved, at det kan være en svær øvelse, men jeg tror, I vil kunne få en mere konstruktiv dialog omkring jeres børn og måske sammen med jeres børn.
Jeg håber du og dine børn i fællesskab finder nye madvaner, som kan være til glæde for jer alle tre.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen