Hvilket samvær
Min kæreste og jeg har længe overvejet at gå fra hinanden. Omkring vores overvejelser ender vi altid det samme sted, at vi er dødulykkelige over at vores datters forældre ikke skal bo sammen og at vi formentligt ikke kan blive enige. Vores datter er 1 år og 10 mdr. Hun har en storesøster som er kun min kærestes, hun er hos sin far 7/7.
Jeg syntes vores datter er for lille til at overnatte en hel weekend væk fra mig. Hun er ikke blevet passet så tit hvor hun har sovet ude og hvis hun har, har det kun været til 1 overnatning. Hun bliver ked af det når jeg går hvis jeg eks. skal ud og handle ind. Hun er en glad pige og er glad for både mig og hendes far. Hun søger umiddelbart først trøst hos mig hvis nu hun slår sig men hendes far kan også bruges. Dog hvis hun slår sig meget så er det mig hun henvender sig til først, hun vil generelt gerne være mest der hvor jeg er, men er stadig glad for sin far og sin søster i øvrigt. Det er altid mig der putter hende til nat, far har gjort det nogle få gang hvor jeg har skullet noget andet men er jeg der så vil hun have det er mig som skal gøre det. Det er mig der somregel henter og aflevere i dagpleje da jeg har tidligere fri end hendes far, dog gør han også ind imellem. Mit forslag til en ordning er hver anden lørdag til søndag, og derudover en eftermiddag i hver uge hvor hendes far kunne hente hende i dagpleje og være sammen med hende indtil hun så skulle hjem til mig igen efter aftensmad. Og ellers har mit forslag været hver anden lødag til søndag og hver anden onsdag til torsdag. Han vil gerne hun er hos ham en hel weekend, jeg syntes det er voldsomt hvis hun skal være væk fra sin mor 2 overnatninger i træk, derudover presser han også på i forhold til at målet gerne skal være 7/7 hvilket jeg mener må være et spørgsmål om hvordan hun har det i en bestemt alder om en 7/7 ordning kan lade sig gøre, tænker det er individuelt. Jeg er dog ekstremt bange for at hun vælger mig fra og hellere vil være hos sin far og søster.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til datter på 1 år,
Det er en svær og ulykkelig situation I står i som forældre. Jeg hæfter mig dog ved, at I begge har fokus på, at jeres datter ikke kommer til at betale en pris ved, at I flytter fra hinanden. Det at I kan nå til den enighed betyder måske, at I kan finde fælles fodslag i, hvordan I samarbejder de næste mange år.
Når I skal tale om en deleordning, så kan det være en god ide at starte med at tale om, hvad I ønsker jeres datter skal sige om sin barndom, når hun er voksen. Hvad er det, der har haft betydning i hendes barndom? Har det været de mange gode oplevelser og nære relationer? Oplevelsen af at have lov til at elske begge forældre og føle, at hun blev bakket op i det? At hun gik til spejder og håndbold og hvordan hendes skole var? Eller skal det være konflikter og kampe mellem jer forældre, hun mindes? -En følelse af altid at være splittet. Den barndom hun vil huske, har I som forældre en kæmpe indflydelse på.
Et lille barn på 1 år og 10 måneder har brug for faste rutiner og struktur i hverdagen. Børn i den alder har ingen tidsforståelse, og det er vigtigt at tænke på, når I taler om deleordning. Børn er forskellige og børns robusthed er også forskellig, så hvornår det er passende med overnatning, kan variere fra barn til barn. Den generelle anbefaling er, at barnet primært bor det ene sted og har samvær med den anden forælder. Det kan f.eks. være i en ordning, som den du foreslår, med overnatning hver anden weekend og samvær en dag midt på ugen i alle uger.
For at det kan blive en god og tryg oplevelse for jeres barn, er det måske en god ide at I allerede nu begynder at skiftes til at putte jeres datter. Lad hende mærke, at du er helt tryg ved – og bakker op om, at hendes far er lige så god til at putte og trøste, også selvom han gør det på sin egen måde. Det er jer som forældre der bestemmer, hvem der putter, det skal ikke være hendes valg.
Måske I også skal overveje, om hendes far skal hente lidt oftere fra dagplejen. Måske betyder det lidt længere dage for jeres datter, men hvis hun er er godt og rart sted, så er det sikkert fint.
Jo mere hendes far kommer på banen på nuværende tidspunkt, des lettere vil det blive for far og datter at få nogle gode stunder sammen, når I er flyttet fra hinanden.
Din bekymring omkring, at jeres datter skal undvære dig i 2 nætter, er forståelig, men samtidig vil jeg også tænke, at hendes far, som ud fra det du beskriver er omsorgsfuld og en del af hendes liv, kan varetage omsorgen for jeres datter ved to overnatninger. Det er ikke en fremmed, der skal passe hende, men en af hendes primære omsorgspersoner, som skal være sammen med hende og som hun skal knytte tætte bånd til.
Jeres datter vil måske reagere, når I flytter fra hinanden med at blive ked, gå tilbage i sin udvikling, vågne mere om natten mv. Det vil være helt naturligt, at hun reagerer på, at der sker store forandringer i hendes liv. Trøst hende og giv hende tid, sæt gerne ord på, at I forstår, at det er svært for hende, men at I som forældre tager ansvar for situationen. Uanset hvad I beslutter jer for, er det vigtigt, at I har fokus på hvad hendes behov er, og at I begge er hendes primære omsorgspersoner og dermed de vigtigste i hendes liv.
I takt med at jeres datter bliver ældre, kan I begynde at udvide samværet. I fællesskab kan I stille og roligt trappe det op til en 7:7 ordning. -Men gør det i jeres datters tempo og vær opmærksom på, hvad hun trives med. Tal gerne med pædagogerne i børnehaven om hvad de vurderer, at jeres datter er klar til.
Du skriver til sidst, at du er ekstrem bange for, at din datter vælger dig fra og i stedet vælger sin far og søster til. Jeg tror, at mange forældre i en skilsmissesituation, har det på den måde. Det er godt, du tør erkende det, for så bliver det lettere at håndtere. Måske har du og din datter glæde af at tale med nogen om det? Det kan let komme til at skygge over glæden ved din datters relation til sin far, og det er ærgerligt for jer alle sammen. Du må huske på, at hvis din datter på et tidspunkt vælger at bo mere hos sin far end hos dig, så er det ikke nødvendigvis et fravalg af dig, men et tilvalg af en tæt relation til jer begge to.
Hvis du har brug for at vende denne bekymring med en uvildig, kan du fx ringe til vores ForældreTelefon. Der sidder nogle dygtige frivillige klar til at tale med dig.
Jeg håber, I finder en rigtig god løsning for jeres datter. Jeg kan høre, at I har en fælles intention om at give hende en så tryg og god barndom som muligt.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen
