Logo for Børns Vilkår
  • Find svar
  • Vær med
  • Det gør vi
  • Om os
  • Støt nu
  • Bliv frivillig
  • For virksomheder

Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Tilbage

Find svar, anbefalinger og gode råd

  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Nyheder
  • Publikationer
Far sidder med sin lille dreng på skødet og læser på en laptop med ham.

Tilbage

Vær med i dag

  • Bliv frivillig hos Børns Vilkår
  • Bag for BørneTelefonen
  • Landsindsamlingen
  • Lotteri
  • Støt via testamente
  • Køb årets kunstplakat

Tilbage

Vores arbejde

  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
  • Bisidning
  • Erstatningsrådgivning
Ensom pige kigger ud af et vindue

Tilbage

Om os

  • Kontakt
  • Presse
  • Fondspartnere
  • Ambassadører
  • Transparens
  • Om Børns Vilkår
  • Skoleprojekter
Paneldebat med deltagere fra Børns Vilkår

Hvor gammel skal min datter være, førend hun må bestemme?

Til Skilsmissebrevkassen

Min datter er 12 år. Til at starte med, var hun 7 dage hos os begge. Nu er hun hos mig 10 dage og hos sin far i 4. Jeg kontaktede Statsforvaltningen, da min datter ønskede at være mere hos mig. Min eks og jeg blev ikke enige og min datter talte efterfølgende med en børnesagkyndig, som besluttede, at 10/4 ville være mere gunstigt for vores datter.

Der er mange årsager til, at min datter, med tiden, har ønsket at bruge mere tid med mig.

Min eksmands nye kone er (efter min datters udsagn) ofte voldsomt vred og råber af min datter. Hun får ofte udtryk sig uheldigt og nedladende.

“Nu er du her jo ikke så meget” bliver ofte anvendt i diverse situationer, hvilket giver min datter skyldfølelse over, at hun har valgt dem fra. Jeg har allerede inden jeg skrev til Statsforvaltningen, forsøgt at fortælle hendes far, hvad der er vigtigt for hende og nogle af de ting, som gør hende ked af det, men det falder ikke i god jord, når det kommer fra mig.
Han siger til mig “at jeg ikke skal være hendes advokat” og til min datter, “at hun ikke skal gå hjem til mig og tale om tingene”. Der er altså ikke muligt, at have en samtale med min eks om vores datters ve og vel…eller hendes opfattelse af situationen.

Jeg ønsker selvfølgelig, at min datter ser sin far og hans nye familie, men vil gerne vide, hvornår min datter selv må beslutte, at sove en ekstra nat hos mig?
Hendes skole, fritidsaktiviteter og venner er i mit nærområde. Hun skal tage tog for at tage hjem til sin far, da han bor et stykke væk.

Nogle gange vil hun hellere overnatte hos mig, hvis hendes fritidsaktiviteter slutter sent og hun skal op i skole næste dag.
Må en 12 årig være medbestemmende (uden dog at tage i Statsforvaltningen igen) i forhold til samvær? Eller er det 10/4 der er gældende indtil hun bliver 18?

Med venlig hilsen

Din datter kan selv bestemme, når hun bliver 18 år

Kære mor til 12 årig pige.

Du stiller et helt konkret spørgsmål, og til det kan jeg helt enkelt svare: Din datter kan ikke selv bestemme, hvor meget hun vil være hos sin far, før hun bliver 18 år og er personlig myndig. Hun er underlagt de aftaler, som I træffer for hende. Hvis der er truffet en afgørelse i Statsforvaltningen, så er den gældende indtil I selv bliver enige om noget andet for hende eller Statsforvaltningen træffe en ny afgørelse. Hvis Statsforvaltningen skal træffe en ny afgørelse, så skal de selvfølgelig igen inddrage din datters perspektiv, og i takt med hendes alder og modenhed skal de tillægge hendes egen holdninger og synspunkter vægt. I praksis ser vi, at jo ældre børn bliver jo sværere er det typisk at tvinge børnene til et samvær, som de ikke ønsker.

Der er heller ikke ualmindeligt at større børn begynder selv at ville vælge, hvornår der skal være samvær, fordi det netop også skal passes ind i det øvrige ungdomsliv med fritidsinteresser og venner. Din datter er 12 år og vil også få et større stort behov for at være sammen med sine kammerater – at være en del af et fællesskab. I de kommende år vil det være mindre og mindre, I som forældre kommer til at se hende. Det gælder jer begge. Og sådan er det jo også for de forældre, der bor sammen.

Som samværsforælder kan det være svært at acceptere, at et barn ikke ønsker så meget samvær. Det kan føles som et fravalg, men er i virkeligheden en del af en naturlig løsrivelsesproces.

At din eks bor så langt væk, at din datter er nødt til at tage toget, gør ikke sagen nemmere. Mange børn i skilsmisser taler med os på BørneTelefonen om, hvor bøvlet det er, når mor og far bor langt fra hinanden. Og hvor svært det kan være for børnene at få sagt, at de hellere vil være sammen med kammerater. Det kræver virkelig mod.

Du skriver, at du og din eks ikke er enige……..Statsforvaltningen tilbyder børnesagkyndig rådgivning. Måske I kunne henvende jer sammen og få en samtale om det at have en datter, der i stigende grad vil have brug for at være mere ”væk hjemmefra” og hvordan I kan håndtere det. SÅ hun ikke skal føle skyld og få dårlig samvittighed.

En del kommuner tilbyder rådgivning til skilsmisseforældre – det kunne være en anden mulighed for rådgivende samtaler, når I har svært ved at tale sammen om jeres datter.

Din eks mands reaktioner skyldes måske, at han dybest set er rigtig ked af ikke at se sin datter så meget. At han ikke kan følge med i hendes dagligdag. Det kan for nogle forældre være svært at sige. I stedet kan sorgen komme ud som vrede.

Det er jer som forældre, der har ansvaret og kan træffe beslutninger vedrørende jeres datters hverdag. Så det er vigtigt, I finder ud af, hvordan I kan håndtere det uden at hun kommer til at sidde i en klemme. For det kan påvirke hendes trivsel.

 

Jeg håber, I finder ud af det.

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.

 

Del denne side:

Kommentarer

Min erfaring med Børnesagkyndige i Statsforvaltning er virkelig dårlig. Sagen er at to parter kan sidde at lyve i flere år uden nogen finder det nødvendigt med sandheden. Dernæst tager en sag ekstremt lang tid, hvilket udelader barnets tarv om hurtig afgørelse. Har forståelse for systemet men er ikke tilrådeligt i konflikt. Opsøg privat rådgiver…

28-11-2016 kl. 6:30 am

Jeg står lidt i samme situation med min datter på 11. Vi har 10/4 ordning, men hun er ikke hos far de 4 dage nu. Hun ønsker i øjeblikket slet ikke at være der, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg tvinger hende sådan set til at være der, “fordi sådan er aftalen” – men jeg føler at jeg svigter hende helt enormt. Jeg har selv overvejet børnesagkyndig rådgivning, men er bange for, at kernen i udfordringerne ikke kan gennemskues på et enkelt møde.

30-11-2016 kl. 7:13 am

Jeg står også i samme situation med 2 piger på 12 og 14. Syntes det er vildt urimeligt over for børnene at de ikke når de er omkring feks. 12 år selv kan kontakte statsforvaltingen eller ligende og sige hvad de selv ønsker og det så bliver lavet om til hvad de selv ønsker. For når de er 12 år ved de udemærket hvad de føler er rigtigt for dem. Mine piger var 8 og 10 år da retten besluttede en 7/7 ordning og på det tidspunkt var de meget usikre på hvordan det ville være at skulle være sammen med en forældre af gangen. Derudover turde de ikke sige så meget til damen fra statsforvaltningen da de også var bange for at deres far ville blive sur på dem. Syntes man burde se på dette og måske lave det om så børnene fik mere medbestemmelse.

15-01-2017 kl. 1:56 pm

hej. skal en 16 år ha samvær elle må han selv bestemt.

30-06-2017 kl. 6:12 pm

Jeg synes det er meget uheldigt, at i foreslår Statsforvaltningens “rådgivning”.
Statsforvaltningerne i dette land er desværre særdeles inkompetente og har tendens til at tilgodese “deres udvalgte favorit forælder” og dennes behov før barnets!
Kort sagt, hvis man søger at få sit barns stemme hørt, så gå i retten!
Jeg taler af 15 års erfaring…!

15-07-2017 kl. 12:08 pm

Hej jeg vil gerne hvide hvornår min søn kan selv bestemme om at komme hjem til sin mor han er snart 14

31-08-2017 kl. 11:06 am

Fatter ikke at statsforvaltningen ikke undersøger en far som har været psysisk syg og i behandling i flere år, men har været raskmeldt i nogle år nu. Da han blev far igen skete der noget og han har udvist mange tegn igen på at det er brudt ud igen. Men faderen siger han er ok og fejler intet, som jo nu gør at samværet med datteren er dårligt for hende. Hun græder meget og spørge heletiden hvor lang der er til hun skal over til far, for det vil hun ikke. Statsforvaltningen er et rigtig dårligt sted, hvis man skal have hjælp og det er jo det man regner med at kunne få. Min mening om denne forvaltning er at de venter bare på den 1.og gagen går ind. Ingen medfølelse. Skal et lille barn helt gå ned før de gør noget eller bare sender barnet videre, når skaden er sket og barnet ødelagt.

02-10-2017 kl. 11:12 am

Jamen venner – så læs dog hvad der står i artiklen! Hvorfor er der adskillige der spørger ind til alder?

Et menneske skal være 18 år, før han/hun må bestemme hvor bosted skal være. Det står endda med store sorte bogstaver midt i artiklen.

Det inkluderer selvfølgelig OGSÅ børn på 16. snart 14 eller 15 og fire måneder. Men; det kan jo selvfølgelig være svært at gennemskue, om det inkluderer alle yngre årgange, når der nu kun står barnet skal være 18.

*Der kan være tegn på sarkasme i dette indlæg.

22-11-2017 kl. 12:49 pm

hvordan ser situationen ud, hvis far bor i Spanien. Barnet er 12 og ønsker at bo hos far. Aftalen er idag 10/4 til mor.

06-12-2017 kl. 9:25 pm

Er loven ikke sådan at børn, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, kan spørges (ang hvor barnet vil bo ) efter barnet er fyldt 10 år. Og at statsforvaltningen vil tage hensyn til barnets svar?
Eller er denne lov/regel ændret?

23-05-2018 kl. 7:12 pm

Jeg er mor til en på 14, han er sammen med sin far 5-6 uger om året som bor i ulandet.
Mit problem er. Min søn fik en iPhone x i konfirmations gave af nogen fælles venner.
Men faren har parret den sin egne telefon og styre den fra ulandet og låst den med appel id ,
så lige meget hvor vi er kan han følge os, samt at han se alt hvad min søn sender i SMS eller billeder og omvendt kan min se han’s SMS-er / billeder som ikke er egnet til børn. Jeg har prøvet og nulstil den igennem appel support uden held. Som de siger, når den er låst med appel id så stå faren som ejer ?
Så hvad gør jeg

01-06-2018 kl. 8:22 am

Man kan fra når man er 12, selv “bestemme” hvor man vil bo osv! Men hvis forældrene ikke kan blive enige skal man som barn klage til statsforvaltningen!

Det gjorde jeg dengang jeg var 12, og inde i statsforvaltningen blev det afgjorde at jeg boede hos min far, men havde adresse hos min mor.. Da min mor ellers SKULLE flytte fra hvor hun bor nu..

Men det bedste jeg kan sige at i skal søge jer frem🙃

10-06-2018 kl. 8:34 pm

Jeg vil gerne flytte og bo alene med mine 3 børn da ingen ønsker at bo med deres far. Men jeg er bange for at nogen vil tvinge min 10 pris datter til ar skulle bo ved sin far og derfor bliver vi Boende i en utryk hverdag mvh camilla

16-06-2018 kl. 9:09 am

Jeg er mormor til en dreng på 9 år hvornår må han bestemme hvor han vil være enten hos sin mor eller far men jeg ved at han vil være hos sin mor min datter siger at han græder meget når han skal hjem til sin far de har ham hveranden uge . Så i dag da han skulle hjem kunne han ikke huske adressen da han skulle cykle hjem fra SFO da han har haft ferie i 3 uger og de var flyttet mens han var hos min datter og skolen og min datter har ikke fået den nye adresse så mit barnebarn stod og græd imellem fremmede mennesker så de til sidst måtte ringe til min datter for at hente ham min datter prøvede at ringe til ham men han tager aldrig telefonen heller ikke når det er skolen der ringer

16-08-2018 kl. 6:41 pm

Hey jeg har en søn på 7 år og jeg vil høre om i ved hvor gammel man skal være for at man slev kan bestemme hvor man vil bo henne når han nu bor hos en plejefamilie

07-12-2018 kl. 1:17 am

Min søn på 11 år bor hos sin far, men ytrer ønske om at flytte hjem til mig og min kæreste bla. fordi han ikke føler sig lyttet til af faderen og sine større brødre. Han er uhyre moden af sin alder og har fuldt ud styr på konsekvenserne (f.eks skoleskift og ny taekwondoklub etc.) Skal det hele vejen igennem statsamtet, før han evt. ville få lov til det? Hans far vil højst sandsynligt ikke lytte til ham.

Med venlig hilsen
Britta.

10-02-2019 kl. 8:04 pm

Har en søn på 14 år som ønsker at bo hos mig (sin far ) – da han hader sin mor og hendes kæreste. Vi deler i dag 7/7 men han er ked af det i ugen hos sin mor – han lukker sig inde på værelset el laver lege aftaler hele tiden.
Hvad gør jeg som far – han ønsker at bo mere ved mig fx 10/4

14-05-2019 kl. 12:36 am

Det passer ganske enkelt ikke det SkilsmisseBrevkassen skriver oven for. Barnet har medbestemmelsesret ud fra en række kriterier og skal høres i sagen. Så det med de 18 år er ren nonsens!!!

20-07-2019 kl. 3:09 pm

Comments are closed.

Ring på 35 55 55 59
Skriv til bv@bornsvilkar.dk
Skriv til medlem@bornsvilkar.dk

Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 1161116
MobilePay-nr.: 50553

  • Send sikkert til Børns Vilkår
  • Presse
  • Ledige stillinger
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Bliv institutionsmedlem
  • Whistleblowing
  • Podcasts
  • Ambassadører
BørneTelefonen rådgivning for børn i Danmark
HØRT chatrådgivning for unge
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik