Hvor meger kan den anden bestemme?
Hej,
Jeg skriver fordi min x mener at vi skal have de samme holdninger begge steder i forhold til mobiltid, lektier, sovetid osv. Hvor ens skal vi være i de to hjem? Hvor meget skal der gåes på kompromis hvis der ikke passer ind i min hverdag?
Er det ikke okay at der er forskellige relger i hver vores hjem så længe det er inden for hvad der er godt for børnene?
Mvh.
Mig
Svar fra Børns Vilkår
Kære dig.
Tak for dit brev. Det er bestemt et tema, som mange forældre kan blive i tvivl om, når der skal struktureres en hverdag for børnene mellem to hjem. Det er rigtig fint, at din x lægger op til, at I sammen kan kommunikere om børnenes hverdag.
Helt kort kan man sige, at børn ikke tager skade af, at der er forskellige regler i de to hjem, når det kommer til mindre ting. Børn kan godt håndtere, at man fx hos far må spise aftensmad i sofaen foran fjernsynet og ikke må det samme hos mor. Men vi ved også fra forskning, at en af forudsætningerne for at børn trives i deleordninger, er at forældrene har fælles forståelse for normer og opdragelse. Det giver en rød tråd i børnenes hverdag, og gør det nemmere for dem at navigere imellem to hjem.
Du nævner, at der bl.a. er tale om mobiltid, sengetider og lektier. Det lyder derfor på mig som om, at der er tale om centrale elementer i børnenes hverdag. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om børnenes behov og deres hverdag, så man ikke går på kompromis med dem, for at få det til at passe ind. Det kan derfor være rigtig godt, at du og din x vedvarende taler sammen om, hvordan børnenes hverdag struktureres bedst ud fra deres behov.
Det er derudover vigtigt, at man er opmærksomme på, om børnene føler, at de forskellige regler skaber konflikt mellem jer. De skal ikke føle, at det kan være ”et sprængfarligt emne”, at fortælle om hverdagen hos hhv. mor og far. Hvis den slags fortællinger skaber ubehag og dårlig stemning, så kan det resultere i, at børnene ikke har lyst til at fortælle om, hvordan det er gået hos mor eller far. Og sådan skal det ikke være.
Så altså – helt kort er det ikke nødvendigt, at der er præcis de sammen regler hos mor og far, hvis kommunikationen omkring det er god, og der i øvrigt bliver taget højde for børnenes behov, trivsel og hverdag.
Jeg håber, at du og din x kan få nogle gode snakke om hverdagen og samarbejdet om børnene. Al mulig held og lykke herfra.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen