Må man bare acceptere det er ude af ens hænder
Min eksmand og jeg er flyttet fra hinanden for under 6 måneder siden. Sammen har vi et barn samt børn fra tidligere forhold. Han har nu mødt en ny pige som han har kendt meget kort tid. Alle vores børn har taget skilsmissen ret hårdt, men han har stadig valgt at bringe den nye kvinde ind i børnenes liv efter kun at have kendt hende en måned. Hun har også selv børn fra tidligere. Jeg har sagt min ærlige mening til ham at jeg synes det er et egoistisk valg og alt for hurtigt, men ved godt det ikke er mit valg og ikke noget jeg kan blande mig i.
Mit største problem er at vores datter reagere ret voldsomt i øjeblikket. Meget hurtigt bliver ked af det, bider, er meget flakkene og har rigtig svært ved at finde helt ro. Hvordan hjælper jeg hende bedst muligt, for hun reagere jo nok på lidt af det hele og når man er 2 år er det jo umuligt at forklare sig.
Vores ordning er sammenvær hos far fra fredag til mandag morgen og onsdag til fredag morgen ugen efter. Burde man måske for en periode korte sammenværet ned, så det kun er weekenden og en enkelt dag den anden uge uden overnatning? Vores samarbejde er rigtig godt selvom vi ikke altid er enige 🙂 vil bare rigtig gerne hjælpe min datter bedst muligt ud på den anden side af skilsmissen og hjælpe hende når hun ikke selv kan sætte ord på. Hun reagere både hjemme og i vuggestuen og i vuggestuen er det særlig slemt.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til 2 årig
Du nævner, at din eksmand kort efter jeres skilsmisse har fundet en kæreste, og dernæst beskriver du din datters ændrede adfærd. Skal det mon forstås, som du tænker, at de ting hænger sammen? Er din datter begyndt at reagere på denne måde efter hendes far har fået en ny kæreste? I så fald kan det være at hun reagerer på at der er kommet en ny voksen på banen i hendes liv, som hun skal lærer at kende, og det er oveni at det stadig er nyt for hende, at hun ikke har mor og far på samme tid, og hun skal flyttet frem og tilbage.
Jeg tænker, at hun stadig er for lille til at vide, hvad det betyder, at din eksmand har fået en kæreste, men hun kan reagere på jeres ændrede adfærd, som der kan være kommet i kølvandet af dette. Det vil sige, at hvis du har det svært med det og udstråler det, så det kan det være noget, som hun mærker. Hun kan selvfølgelig også mærke, hvis fars fokus på hende under samværet har ændret sig. At hun måske nu skal dele sin fars opmærksomhed med nogle andre. Hvis fars nye kæreste også er med til at tage sig af hende under samværet, så kan hun muligvis også reagere på det. Stress over at flytte frem og tilbage kan også slå igennem nu og samtidig kan savn og adskillelsen fra jer også skabe en frustration hos hende. Det er svært at vide, og som du skriver – måske er det lidt af det hele. Eller så handler det måske om noget helt andet.
Du skriver, at jeres samarbejde er godt, og derfor tænker jeg også, at det er et fælles ansvar mellem din datters far og dig at hjælpe hende lige nu. Hun reagerer på en måde, som kunne tyde på, at der er noget i hendes liv, som hun ikke helt trives med - særligt hvis denne adfærd er kommet pludseligt, og der bør I som forældre gå på opdagelse i, hvad det kan skyldes. Den nysgerrighed skal I have sammen. En ide er derfor at du inviterer hendes far med i overvejelserne af, hvad hendes ændring i adfærden kan skyldes. Her er det vigtigt, at du ikke hopper til forhastede konklusioner, f.eks. at det skyldes fars nye kæreste, men at I begge først og fremmest forholder jer undersøgende til det. At I måske formulere forskellige hypoteser.
Det betyder, at I skal stille hinanden og jer selv nogle spørgsmål. Hvornår ændrede hun den adfærd? Hvordan reagerer hun hjemme hos far? Hvordan reagere hun, når fars nye kæreste er der? Er han anderledes, når hun er der? Er du anderledes nu? Kan hun være stresset af flytningerne? Hvordan reagere hun efter skiftedagene? Hvordan håndterer hun adskillelsen fra hver af jer? Har hun ændret søvnrytme? Er der sket noget i hendes liv i vuggestuen, som slet ikke har med jer at gøre, der påvirker hende? Jeg tror, I her skal prøve at tænke lidt rundt om forskellige ting, og så tale med vuggestuen, hvis I ikke allerede har gjort det. Hvad ser de og hvad tænker de?
Hvis du tænker, at det måske kan give hende noget mere ro at ændre på samværet, så prøv det for en periode og se hvad der sker. Et samvær må aldrig blive mere fastlåst end at det ikke kan ændres af hensyn til barnets trivsel. Falder hun mere til ro og begynder hun at trives bedre med de ændringer, så er det en god ide. Fortsætter hendes adfærd, så skal årsagerne måske findes et andet sted.
Jeg håber, I sammen finder en vej, hvor I kan hjælpe jeres datter til lidt mere ro. Du/I er også meget velkomne til at ringe til vores ForældreTelefon (tlf.: 35 55 55 57), hvor en rådgiver også kan stille lidt flere uddybende spørgsmål til hendes situation, og herigennem kan komme mere rundt om, hvad der måske kan være på spil for hende.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen