manglende lyst til kommunikation fra vores datters mor
Hej Børns vilkår.
Jeg har en datter på 3,5 år, som deles mellem moren og jeg aftalt ved Familieretshuset.
Jeg har i 1,5 år forsøgt at få moren til at forstå, hvor vigtigt det er at vi sammen går til noget kommunikationsterapi. Jeg har fundet og tilbudt adskillige steder og kurser, og spurgt om hun selv vil finde nogle, eller mødes feks på en cafe og tale om vores datters liv i al almindelighed. Moren nægter fortsat, at hun intet kan lære, og at hun kun vil og har modtaget råd fra sin egen adoptivmor.
Moren har mange traumer fra sine adoptionsår fra Jakarta og fra brudte adoptivforældre, og hun er selv ekstrem dominerende, og har altid lukket døren ga sig ift kommunikation. Morens eneste værktøjer er at hidse sig op og bruge truende vender og adfærd. Jeg har talt med psykologer om dette samt min advokat. Overfor FRH har jeg (endnu) ikke fortalt dem om denne opførsel da jeg hele tiden rådes til at sådanne vil optrappe konflikten, og jeg sandsynligvis vi lmiste tid med min datter, selvom min datter og jeg burde få mere tid. Hvordan får jeg moren til at indse at hun kan lære noget, og at hun har brug for for vores samarbejdes skyld at deltage i kommunikationsterapi?
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til datter på 3,5 år,
Det er som udgangspunkt altid godt at arbejde med sine kommunikationsevner, uanset om man er sammen som forældre eller skilt. Kommunikationsvanskeligheder kan for mange være en udfordring der periodevis fylder meget, og mange kan have gavn af at få hjælp til at udvikle disse kundskaber.
Du spørger til, hvordan du kan få din datters mor til at indse, at hun kan lære noget, og få hende til at forstå, at hun har brug for det – og svaret er, at det hverken kan eller skal du overbevise hende om. Det er op til din datters mor at bestemme, om hun vil deltage. Hvis hun ikke selv er villig til, motiveret for og har en tro på at det kan hjælpe jeres datter, vil det være spild af ressourcer. Du skriver, at du har forsøgt i 1,5 år og at hun vedvarende har sagt nej. Hvis der på intet tidspunkt har været interesse fra hendes side, vil jeg anbefale, at du accepterer hendes nej. Omvendt skriver du ikke hvordan og hvor ofte, du har forsøgt at tale med hende om din interesse for, at I udvikler jer sammen som forældre. Så derfor vil jeg komme med nogle bud på tilgange, som muligvis kan føre til hendes interesse for fælles terapi.
Når man skal inspirere andre til at gøre noget andet, end det de plejer eller ønsker og dermed udfordre deres overbevisninger om, hvad der er muligt, er det et godt afsæt at tage udgangspunkt i egne begrænsninger og egen sårbarhed. Det er væsentligt, at du er oprigtigt nysgerrig på din egen samt hendes adfærd. I har begge jeres gode grunde til at handle, som I gør. I gør begge det bedste I kan, med de forudsætninger I har. Hvis dit afsæt er kritik rettet mod hendes kompetencer og du understreger alt det hun ikke kan, som din begrundelse for at I skal gå i terapi, så lukker du med stor sandsynlighed ned for al hendes interesse for at deltage.
Du kan med fordel gøre dig overvejelser om, hvad du selv gerne vil gøre anderledes, når I kommunikerer samt reflektere over, hvad du tror jeres datter vil have gavn af ved jeres samarbejde. Hvad har du selv brug for at lære? Og hvordan kan hun hjælpe dig med det? Dette udgangspunkt kan betyde, at der vækkes nysgerrighed og interesse hos hende, som kan resultere i, at du får et ”ja” til, at I kan arbejde mere sammen.
Der er dog ingen garanti for, at du kan motivere din datters mor til at tage et terapiforløb, men nogle gange kan en mindre fælles indsats også være tilstrækkelig for at sikre, at jeres datter trives.
Nogle skilte forældre har eksempelvis god gavn af, at der er en tredje part til stede, når barnets hverdagsliv skal drøftes. Hvis I kender nogen i jeres fælles netværk, som I begge er trygge ved og har tillid til, vil denne person kunne fungere som en mægler, der kan hjælpe jer med at holde fokus på jeres datters trivsel i jeres samarbejde. Mange konfliktfyldte relationer dæmpes, når der er en til at bevidne og guide.
I dit brev beskriver du din datters mors adfærd med uhensigtsmæssige mønstrer. Hvis du er bekymret for din datters trivsel, kan du tage kontakt til din datters bopælskommune. Du kan også kontakte vores ForældreTelefon og få nærmere rådgivning.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen