Min datter kan ikke lide mors kæreste
Hej med jer.
Jeg er mor til tvillinger på 12. Jeg har været skilt fra deres anden mor i 4 år. Hun har haft en ny kæreste I lige over 3 år.
Vores ene datter har det meget svært med kæresten. Vi, mødrene, har et godt forhold og samarbejde, og jeg har det også fint med kæresten.
Men min datter bliver hyppigt ked af det og føler sig fravalgt, når kæresten også er der, når de er hos min eks. Sidste års sommerferie var svær for især hende, men også min eks, der konstant var/er på arbejde for at stille alle tilpas. Jeg fik derfor adskillige beskeder fra vores datter og hun car ked af det en hel del gange undervejs i de ialt 11 dage, de var afsted. Nu nærmer ferieplanerne sig igen. Jeg gruer for min datters reaktion på ferien med hendes mor og kæresten og det er samtidig svært for mig at sige og reagere på rette vis, fordi mit udsyn dybest det forstyrres af at jeg synes, det er synd for min datter at hun skal være så ked af det over en sommerferie. Det giver MIG ondt i maven og jeg bliver irriteret, fordi jeg føler, min eks’ valg og deraf følgende problemer også bliver mine problemer – uden at jeg har nogen handlemuligheder. Jeg kommer til at synes, min eks vælger vores datter fra – hun vil jo fx gerne holde ferie alene med sin kæreste uden vores børn, og bruger også størstedelen selv med hende, men ikke holde ferie med vores børn uden sin kæreste.
De to har ikke planer om at bo sammen og skal ikke have fælles børn, men min eks hustru bor hos sin kæreste i den tid, børnene ikke er hos hende.
Hvad stiller jeg op og hvordan støtter jeg bedst vores datter? Skal hun lære at de voksne bestemmer og så er der ikke mere at snakke om ift ferier, eller skal vi netop snakke og lytte til hendes frustrationer.. Jeg aner ikke hvad der er det rigtige.
Venlig hilsen
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til tvillinger på 12 år,
Det er vanskeligt at være mor og være vidne til, at ens barn er ked af det. Som jeg læser dit brev, ringer din datter til dig, når hun er ked af det, og jeg bliver nysgerrig på, om hun mon også prøver at tale med sin anden mor om det, hun finder svært? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du støtter hende i at tale med sin anden mor om det. Det er vigtigt at lære at få løst problemerne der, hvor de opstår, og samtidig kan det have stor betydning for den relation og fortrolighed, hun har med sin anden mor. I en samtale mellem de to, kan de måske finde nogle løsninger og kompromiser, som kun kan findes, fordi de finder dem i fællesskab. Hvis det er for svært for din datter at tage det op i en samtale med sin anden mor, kan du måske foreslå hende at skrive et brev, og så kan de have en samtale på den baggrund.
Du skriver også, at du er bekymret for den kommende ferie, og at du er begyndt at få ondt i maven ved tanken om, at din datter skal være ked af det igen. Det er forståeligt, at det er vanskeligt at tænke på, men da der er nogle måneder endnu, er der tid til at forventningsafstemme mellem børnene og deres anden mor. Måske du kan tale direkte med din ekshustru, om de behov jeres børn har for at være alene med hende? Du skriver om, at hun er i en klemme, og den klemme er naturligvis op til hende selv at håndtere, men hvis hun ikke bliver præsenteret for pigernes behov, er det ikke sikkert, at hun kender til dem? Jeg får desuden indtryk af, at du har fuld tillid til at deres anden mor tager godt vare på jeres børn og giver dem omsorg og tryghed. Det synes jeg, at du skal holde fast i, -særligt over for dig selv, når du får mavepine.
Du spørger, om jeres datter bare skal lære, at de voksne bestemmer, eller om I skal lytte til hendes frustrationer. Jeg synes ikke, at det er enten eller. Børn har, ligesom voksne, brug for at blive lyttet til og anerkendt for deres følelser og frustrationer. At lytte til din datter er ikke nødvendigvis det samme som, at hun skal bestemme alt, -men det kan give både hende og hendes anden mor nogle perspektiver på deres samvær, der kan bidrage til en god ferie.
Du skriver, at I som forældre, har et godt samarbejde, og det er meget værdifuldt for jeres børn, og det har stor betydning for deres selvfølelse. Jeg tænker derfor, at det er vigtigt at bevare denne gode relation og støtte jeres børn til at have en god relation til jer alle. Det gøres blandt andet ved, altid, at tale positivt og godt om hinanden i børnenes påhør.
De bedste hilsner,
SkilsmisseBrevkassen