Mine børn vil ikke være sammen med min kæreste
Jeg har to velfungerende, stærke drenge, som bor lige meget hos mig og min ex-mand. Vi blev skilt for 1,5 år, og der er samarbejde om vores børn men min ex-mand ønsker ingen anden kontakt og har ikke lagt skjul på sin sorg og frustration. Han vil ikke fejre fælles fødselsdage eller se deres værelset i min bolig. Mine børn udtrykker stor modvilje mod at møde min kæreste, som de ved var en del af grunden til skilsmissen. De har mødt ham, men siger nu at de flytter til deres far eller bliver på værelserne, hvis jeg insisterer på, at de skal være sammen med min kæreste, som jeg håber på en gang at få et fælles hjem med. Jeg er bekymret for at deres loyalitet over for deres far holder dem fast i den beslutning, og jeg ønsker at skabe et godt afsæt for at bringe vores to familier sammen. Skal jeg gå langsomt frem eller stå fast på, at jeg elsker dem og samtidig eller netop derfor vil have det til at lykkes med et samspil mellem dem og min kæreste? De har i høj grad haft min fulde opmærksomhed det seneste halvandet år, og de er gode kærlige drenge, som vil mig det godt, men omvendt er hårde og stædige i deres retorik om min kæreste. Skal jeg finde familierådgiver e.lign til at hjælpe os med samtaler, eller har I andre råd og refleksioner?
Kære mor til to velfungerende, stærke drenge.
Når en tredje part er involveret i en skilsmisse, kan det være ekstra svært at få et samarbejde til at fungere. Særligt, når den ene føler sig svigtet og forladt og ikke har ønsket skilsmissen.
Fra BørneTelefonen ved vi, at børn i sådanne situationer kan solidarisere sig med den forladte forælder. For det er den, det er mest synd for. Og den, der har brug for omsorg.
Børnene kan have brug for ikke at skulle være sammen med din kæreste lige med det samme. De kan have brug for at skulle vænne sig til, at deres mor og far ikke længere bor sammen, og de skal finde ud af, hvordan de får en hverdag med to hjem til at fungere. Det er en stor udfordring for de fleste børn i skilsmisser. Det tager tid.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du går langsomt frem og respekterer, at de har det svært med din nye kæreste, som lige nu bliver den, der er ”skyld” i skilsmissen. Du kan ikke tvinge dem til at kunne lide ham, og jo mere du presser på, jo mere risikerer du, at vil de tage afstand.
Hvis det overhovedet er muligt, ville det bedste være, hvis du og din eks kunne tale sammen – gerne med noget hjælp udefra – for det er jer to, der sammen har et ansvar for, at børnene accepterer realiteterne og igen kan trives.
Der er efterhånden en del tilbud til skilte forældre både i de enkelte kommuner og i mere privat regi.
Held og lykke med fremtiden.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.
