Mine børn
Jeg bad om skilsmisse for snart 9 mdr. siden og min mand fortæller børnene om ALT. Nu er han ved at køre den 3. sag om samværsændringer i stilling, de 2 første fik han afslag på. Vi har 7/7, som børnene i statsamtet lige har bedt om fortsætter i sin nuværende form. Jeg har mail på at nu vil han tale med børnene om at de skal bo fast hos een af os og kun se den anden forældre i ny og næ. Skal jeg fortælle børnene noget? For jeg er selvfølglig ikke enig. Eller skal jeg bare vente på sagens gang i statsamtet. Hvordan støtter jeg børnene bedst muligt når deres far bruger dem i sin hævnmarch ?
Svar fra Børns Vilkår
Hej.
Det kan være ret problematisk at få et samarbejde til at fungere efter en skilsmisse, når det kun er den ene part, der har ønsket skilsmissen. Og for børnene er det svært, når den ene eller begge forældre trækker børnene ind i en konfliktfyldt situation.
Børn kan godt lære at leve med, at mor og far ikke bor sammen, men det belaster dem, hvis der er et højt konfliktniveau og usikkerhed om, hvilken ordning, de skal leve i.
Du skriver, at din eks ansøger Statsforvaltningen om forskellige samværsordninger. Men at han har fået afslag.
Noget kunne tyde på, at han også vil få afslag 3. gang.
Det er ikke muligt at rejse den ene sag efter den anden. En sag kan kun rejses, hvis der er væsentlig forandrede forhold, så jeg vil råde dig til, at du tager det roligt og ikke – ligesom din eks - inddrager børnene.
Du skriver ikke noget om, hvor gamle jeres børn er, men til dit spørgsmål om, hvordan du støtter dine børn vil jeg kraftigt anbefale, at du ikke skal tale dårligt om deres far. For han er stadig deres far og siden I har valgt en 7/7 ordning må I have vurderet, at børnene er knyttet til jer begge.
Det kan være svært ikke at reagere på hans vrede, men husk, det er jeres konflikt og ikke børnenes. De har brug for ro – og selvom du oplever, at din eks skaber uro, så kan du sikre dem ro i de perioder, hvor de bor hos dig.
Spørger de dig, om du er enig/uenig med deres far, kan du godt sige, at I ikke lige nu kan enes, men at du håber og gør dig umage med, at det nok skal blive bedre. Og at det ikke er noget, de kan gøre noget ved. Det er ikke deres ansvar, men jeres som forældre.
Kunne det være en mulighed, at I sammen søger en rådgivende, børnesagkyndig samtale i Statsforvaltningen? Det kan være en måde at få talt sammen på, på en mere afdæmpet måde. Og hvor den børnesagkyndige kan forklare, hvad det gør ved børn, når mor og far ikke kan enes.
Jeg håber, I med tiden kan samarbejde om jeres fælles børn.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.
