Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Mor vil hævne sig ved at “tage” børnene

Jeg er netop flyttet ud. Det er anden gang og efter mange års konflikt og forsøg på af redde forholdet. Vi har 4 børn (5,7,10,12). Min kone vil ikke skilles. Hun forhindrer mig i at se børnene. Truer med at tage dem til Et andet land (hvor hun har familie). Siger hun vil ødelægge mig. Igår skulle jeg de dem for første gang i to uger. Det endte med at hun skældte ud på mig og smed mig ud – foran tre grædende børn, der ikke forstod hvorfor de ikke måtte se deres far. Hun siger foran dem at de aldrig skal se mig igen. Jeg forstår at hun er fortvivlet og såret, men hun hævner sig via børnene og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det? Resultatet af hendes trusler og åbne krig foran børnene er at jeg “bakker ud” for af undgå større krig. Det betyder desværre også at jeg ikke får set børnene. Hun skriver bl.a “Du kan ikke bare bestemme det hele. Jeg vil gøre alt for at børnene hader dig og hader at se dit forebandede ansigt” og “det her er slut. Jeg vil ikke have at du kontakter mig mere. Jeg vil gerne have krig Kasper og jeg vil vinde og ødelægge DIG som straf for at ødelægge vores familie og vores liv.”

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er bange for at hun fylder dem med had til mig fordi hun selv er fortvivlet og såret. Er bange for at min ikke-konflikt attitude medfører at jeg ikke får set børnene.

Svar fra Børns Vilkår

Kære far til 4 børn.

Jeg kan godt forstå, du er i tvivl om, hvad du skal gøre. På det du fortæller, lyder det, som om din ekskone er meget vred over, du har forladt hende. Og at det lige nu går meget ud over jeres børn. Hvis din kone ikke vil skilles og du står fast på, at det vil du, er det uden tvivl vigtigt, at hun får hjælp til at erkende dit valg. Først og fremmest for børnenes skyld, da de vil blive belastede af hendes vrede mod dig. Vi ved fra forskning og fra de mange børn, vi taler med på BørneTelefonen, hvor skadeligt det er for børns trivsel, når der er krig mellem mor og far.

Er der nogle andre i jeres netværk, som kan tale med hende om den vrede og det svigt, som hun føler i forhold til dig lige nu, går ud over børnene?

Eller det mon muligt for dig at invitere hende med til en terapeut, som kan hjælpe jer begge med at håndtere jeres brud sammen?

Det bedste ville selvfølgelig være, hvis I kunne sætte jer ned og tale sammen – men måske er det ikke særligt realistisk lige nu. Som udgangspunkt ville vi her i brevkassen anbefale en ”ikke konflikt attitude”, som du allerede gør brug af. Men hvis det betyder, at du og dine børn ikke skal se hinanden og at dine børn måske tages ud af landet, er det naturligvis ikke holdbart.

Du kan derfor blive nødt til at kontakte Statsforvaltningen for at få dem til at hjælpe jer med at træffe en afgørelse omkring det, der kaldes for ”kontaktbevarende samvær”, så du kan se dine børn. Måske din kone falder lidt ned, når en myndighed forklarer hende, at børnene skal være sammen med deres far, og at hun er nødt til at samarbejde, uanset hvor vred og såret hun er. Hvis hun spænder ben for et samarbejde med dig omkring børnene, kan hun risikere, at du får bopælen over alle 4 børn, da børnene har ret til samvær med den forælder, som de ikke bor hos.

Jeg håber for jer alle 6, at I kan få hjælp til at få skabt nogle trygge rammer for jeres skilte familie.

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.

Del denne side:

Kommentarer

Jeg har selv været gennem statsforvaltningen med min eks, på et kursus “forældre sammen hver for sig”. Desværre har det ikke hjulpet på min eks’s samarbejdsevner, men man får rigtig meget nyttig information, der tager udgangspunkt i børnenes ve og vel.
Måske det kan få din eks på andre tanker..
Ring til statsforvaltningen. Og få hjælp… for børnenes skyld. De sidder jo i en forfærdelig klemme lige nu.
Håber du kan få løst situationen.
Mvh
Ann

13-04-2017 kl. 6:23 pm

min datter kontaktede med det samme statsforvaltningen da det gik op for hende at faderen ikke ville samarbejde omkring barnet og samvær. hun har nu ventet i 2 år hvor hun ikke har set sit barn og statsforvaltningen svarer ikke på henvendelser fra hendes advokat om hvorfor samvær ikke er kommet igang. Jeg skriver dette idet jeg som mange andre troede at statsforvaltningen ville hjælpe forældre der ikke selv kan finde ud af det. Og vores sag er ikke enestående har jeg læst mig til .
Vh ann Christina

05-01-2018 kl. 3:42 pm

Comments are closed.

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik