Overpylret eller manipulerende mor!?
Jeg er skilt fra mine tre pigers (7,8 og 10 år) far. Min eksmand er meget vred på mig, på trods af det er 3½ år siden. Han inddrager pigerne i voksen snakke; “det er mors skyld…”, “mor gør det kun for at irritere far…” og lignende.
Vi har 7/7 hvilket er fastsat i Statsforvaltningen. Min store pige fortalte grædende en dag at far havde truet hende med et bat, jeg sørger for hun siger det højt i skolen så der bliver lavet en underretning. På kommunen bliver pigen sat ved siden af sin far og skal fortælle historien igen, det kunne hun ikke, han fik lov at komme med sin version og sagen blev nedgjort til mor manipulerede pigen til at sige det.
Pigerne kommer hver uge og fortæller at far er voldsom, han råber højt over småting, tager hårdt fat i dem og de er bange for ham. De har lært at læse hans kropssprog og ved når han er vred. De har tillid til mig og jeg lytter uden at kommentere så meget.
Den lille og den mellemste er begyndt at sige de ikke vil hjem til ham mere, de er bange for ham.
Den store lukker helt ned og vil intet snakke om, hun får angstlignende anfald, men vil ikke snakke om det.
“Desværre” er alle tre piger meget ordentlige, de har styr på skolen og jeg er slet ikke i tvivl om at det er det sidste sted de viser mistrivsel. Ergo ser skolen ikke noget de reagerer på.
Jeg kan på igen måde snakke med ham om ovenstående, da han vil opfatte det som et angreb og jeg risikerer at pigerne møder mere vrede.
Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke gå til kommunen, de opfatter mig som overpylret og manipulerende.
Jeg kan ikke byde pigerne ikke at gøre noget, det er ikke sundt for børn at være i.
Jeg føler mig magtesløs og utilstrækkelig som mor. Samtidig har jeg en frygtelig følelse hængende over hovedet, der hvisker “Er det mig der manipulerer pigerne? Er jeg overpylret?”
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til 3 piger på 7, 8 og 10 år.
Ingen børn skal udsættes for trusler om vold, og de skal ikke være bange for deres forældre. Så når de fortæller om konkrete eksempler på psykisk vold, skal de naturligvis tages alvorligt. Skolen har gjort det rigtige – de har skrevet en underretning. Det er meget uheldigt, at kommunen tager en samtale med jeres datter, mens hendes far er til stede. Fra andre børn, ved vi, at netop forældres tilstedeværelse under samtalen kan være en hindring for, at børn tør fortælle, hvad de er udsat for. Kommunen har ifølge loven mulighed for at tale med hende alene, og det skulle de selvfølgelig have gjort.
Du skriver ikke noget om, hvor vidt din ex mands vrede overfor børnene er opstået for nylig, eller om den har været der hele tiden. Under alle omstændigheder er det skadeligt for børnene, hvis hans vrede på dig kommer til at gå ud over børnene. På det, du fortæller, ser det ud som om, han har brug for hjælp til at få styret sig i forhold til børnene. Lige nu er han ved at støde dem fra sig.
Når børn i skilsmisser fortæller om negative oplevelser hos den ene forælder kan det desværre være svært for den forælder, der får betroelserne, at blive taget alvorligt – det kan blive opfattet som chikane.
Alligevel skal du forsøge. Og som jeg ser det, har du flere muligheder for at hjælpe dine børn:
1. Børnene kan bede om en børnesamtale med kommunen endnu engang – en samtale, hvor de har en bisidder med fra Børns Vilkår. På den måde sikres, at barnets rettigheder varetages. Gå ind på vores website og læs mere sammen med børnene: https://bornsvilkar.dk/radgivning/bisidning/bisidning
2. Du kan bede Statsforvaltningen om at få ændret samværet p.g.a børnenes modvilje. Jeg vil anbefale, du taler ærligt med Statsforvaltningen om, at du er bange for at blive opfattet som manipulerende, men at du blot vil passe på dine børn. Fortæl dem også om forløbet i kommunen. Spiller du med helt åbne kort, burde der være en chance for, at du og dine børn bliver taget alvorligt. Børnene kan få en samtale med en børnesagkyndig, hvor de også kan have en bisidder med fra Børns Vilkår.
Jeg håber, dine børn får den hjælp, de har brug for.
Held og lykke.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkasse