Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Savn

Hej
Jeg er mor til en dreng på 10 og en pige på 12. Vi er blevet skilt for 2 måneder siden, først og fremmest for bedre at kunne give ro og støtte til børnene, og dermed også til os forældre. Vi har derfor valgt at dele børnene, så de er alene to dage hos far, to dage hos mor og så begge to sammen hos os i weekenderne på skift. det giver 7:7 hvis man omregner det.Begge børn har autisme (og ADD), derfor det særlige behov for ro og restitution for os alle.

Vores søn har det rigtigt skidt, begyndende angst/bange for ting, der ikke normalt gør ham bange, vil ikke være alene hjemme, vil ikke i skole og har mange mareridt. Det er det værste, der er sket i hans liv og han vil bare gerne have. at vi er en familie igen (selvom vi har fortalt, at vi nu bare er en familie på to adresser). Han har også i en kort periode kun villet sove hos mig.

Hvordan hjælper vi ham igennem denne svære periode? Jeg går heldigvis hjemme, så jeg kan støtte ham rigtigt meget, men min eksmand arbejder noget væk fra sin bopæl (vi bor meget tæt på hinanden).

I skal ændre samværsordning

Kære mor til dreng på 10 og pige på 12.

Som du ganske rigtig er inde på, har børn med autisme og ADD brug for ro og restitution. Jeg undrer mig derfor over, at I har valgt ordninger med så mange skift. Hele 3 skift på en uge.

Børn i skilsmisser har generelt problemer med at have mange skift, da de ikke når at falde til i det ene hjem, før de skal skifte. På BørneTelefonen kan børn fortælle, at de ikke kan overskue at pakke deres ting ud, da de hele tiden skal skifte.

Børn med autisme har i endnu højere grad brug for at leve i en hverdag, der er overskuelig.

Meget er forandret: I er blevet skilt, de to søskende er blevet skilt ad, og der er mange skift i løbet af en enkelt uge.

Du skriver ikke noget om, hvor vidt jeres to børn er knyttede til hinanden. I har valgt at skille dem ad, men jeg vil opfordre jer til at overveje, om en del af forklaringen på din søns reaktion kan skyldes, at han savner sin søster. Han har jo boet sammen med hende altid.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at I ændrer på ordningen, således at der kommer mere ro og overskuelighed i hverdagen for jeres børn. Da børnenes far arbejder meget, skal I måske starte med en ordning, hvor børnene har en base hos dig, da der så bliver mere ro til at vænne sig til den nye familiesituation.

Ting tager tid for alle børn, uanset, om de har en diagnose eller ej. En skilsmisse er en livsomvæltende begivenhed for børn og derfor meget mere end ”bare en familie på to adresser”.

Jeg håber, begge jeres bør

Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen

  • Har du ideer til, hvordan vi kan forbedre SkilsmisseBrevkassen?

n med tiden finder ro i den nye familie.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

 

 

 

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik