Omsorgssvigt i den tidlige opvækst
Børn har brug for nærværende og omsorgsfulde voksne, hvis de skal udvikle sig og trives. Men nogle gange udsætter de voksne, der ellers skulle sikre den omsorg, i stedet barnet for svigt.
Der er f.eks. tale om omsorgssvigt, når voksne har et misbrug, der fylder så meget, at barnet overses eller på andre måder lider overlast – og der er tale om omsorgssvigt, når voksne udsætter børn for seksuelle overgreb eller fysisk eller psykisk vold.
Fagprofessionelle spiller en særlig rolle, når børn udsættes for omsorgssvigt. De kan være de voksne, der først ser, at noget er i vejen – eller den voksne, som barnet henvender sig til, når det oplever svigt.
Småbørn udsættes også for omsorgssvigt, men kan have sværere ved at fortælle om det. Derfor sætter vi i denne artikelserie fokus på ny forskning om omsorgssvigt af børn i førskolealderen, og på hvad du som fagperson kan gøre, hvis mistanken opstår.
Artikelserien er støttet af Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger.
Når småbørn udsættes for psykisk vold
Psykisk vold er en form for omsorgssvigt, der ikke efterlader synlige spor, og netop derfor kan være svær at opspore. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad psykisk vold har af konsekvenser for det lille barns mentale og fysiske trivsel. Vi ser på, hvilke børn der er særligt udsatte, og hvad du som fagperson kan være opmærksom på i mødet med børn, der måske oplever psykisk vold.
Læs mere
Seksuelle overgreb på småbørn
Børn i alle aldre kan blive udsat for seksuelle overgreb – også de mindste. Små børn kan have svært ved at sætte ord på overgrebene, og det kan derfor være vanskeligt at opdage, når de bliver udsat for svigt. Overgrebene kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og trivsel. Men hvilke tegn bør man som fagprofessionel være opmærksom på? Og hvad gør man, når mistanken opstår?
Læs mere
Når børn vokser op i hjem med alkoholmisbrug
Ca. 122.000 danske børn vokser op i hjem med alkoholmisbrug, og det drejer sig om børn i alle samfundsgrupper. Når forældre drikker for meget, kan misbruget stå i vejen for den gode forældre-barn-relation og påvirke barnets trivsel gennem opvæksten. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvordan alkohol kan spænde ben for det lille barns tilknytning til sine forældre, og hvilke tegn på misbrug som fagprofessionelle kan være opmærksomme på.
Læs mere