Lyshåret pige sidder op ad en seng med hovedet i knæene

Under­retninger

Hvornår og hvordan skal jeg underrette?

Hvis du ikke har lavet en underretning før, er du måske i tvivl om, hvordan du gør, hvad der sker eller hvornår du har pligt til kontakte kommunen. Bliv guidet igennem de typiske spørgsmål her.

Er du bekymret, har en mistanke eller en klar vished om, at et barn udsættes for omsorgssvigt, vold eller overgreb, skal du underrette. Om du kun har en lille bekymring, eller om du er helt sikker, så er vores råd det samme: Du skal underrette kommunen. Du skal vide, at en underretning er en hjælp til barnet og familien, selvom det kan virke som en grænseoverskridende handling. 

Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Du skal også underrette, hvis et barn lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Det kan f.eks. være, at du får kendskab til, at et barn:

  • Bliver rusket, nevet, slået, sparket eller spyttet på
  • Bliver kaldt ydmygende og nedværdigende ord
  • Bliver lukket inde
  • Bliver misbrugt seksuelt
  • Ikke får nok at spise
  • Får vedvarende og voldsom skældud
  • Bliver overvåget

Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym. Vær opmærksom på, at forældrene har ret til at læse underretningen, så hvis du vælger at være anonym, skal du skrive på en måde, så du ikke kan blive genkendt.

Vær så konkret som muligt i din beskrivelse:

  • Hvad har du set?
  • Hvad har du hørt?
  • Hvornår og hvor har du set eller hørt det?
  • Hvorfor er du bekymret?

Det kan være en god ide at tale med barnet om, at du er bekymret og vil sende en underretning, hvis det er et barn du kender godt. Du kan også tilbyde barnet at læse underretningen igennem, inden du sender den, hvis det er muligt, så barnet er bekendt med de forhold, du giver videre til kommunen. 

Det kan også være relevant at informere forældrene om, at du sender en underretning til kommune. Hvis din underretning handler om bekymring for, at barnet er udsat for vold og/eller overgreb af forældrene, må du IKKE tale med forældrene om det. At indgå i en dialog med forældrene, som man fx mistænker for at udøve vold, kan have konsekvenser både for dig og for barnet, som du ikke kan forudse på forhånd. Du skal derfor ikke gå i dialog med forældrene, men alene underrette om situationen og lade kommunen varetage dialogen. 

I disse situationer skal du heller ikke opsøge barnet og prøve at få barnet i tale. Barnet vil ofte være ekstremt loyalt over for sine forældre, og det kan være svært for barnet at sætte ord på, hvad der foregår derhjemme. Dit ansvar som voksen er at tage ansvaret fra barnet. 

Hvis barnet selv er kommet til dig og har fortalt om svigt i hjemmet, så søg hjælp sammen med barnet. I kan fx i fællesskab ringe til BørneTelefonen på 116 111, og så kan vi sammen hjælpe jer videre i processen. 

Mange er urolige for, hvad de sætter i gang, når de underretter. Og mange kan være bekymrede for, at barnet bliver fjernet fra forældrene, fordi kommunen bliver involveret. Sådan går det meget sjældent og kun i de allermest alvorlige sager.

Men en underretning kan f.eks. føre til en rådgivende familiesamtale, støtte i hjemmet, en kontaktperson eller familieterapi. Kommunen oplyser dig ikke om, hvad de gør med underretningen, og om hvad de foretager af handlinger. Men husk altid på, at en underretning er et udtryk for omsorg for et barn og en hjælp til forandring.

Til slut vil vi sige, at hvis du er i tvivl, så ræk ud efter hjælp. Hvis du ikke ved, om din bekymring er nok til en underretning, hvis du er usikker på, hvad din mistanke bygger på, hvis du er utryg ved at underrette, eller ikke ved hvordan du skal gøre, eller har du bare brug at snakke en situation igennem, så ring til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57.

Din kommune vil ofte også have en anonym hotline, som du kan ringe til og få rådgivning hos.

Tak, fordi du hjælper med at stoppe svigt af børn.

For af Jens Christian Lund

Bisidder hos Børns Vilkår

Jens Christian Lund