Underretninger
Vi har alle pligt til at underrette
I Danmark har vi et fælles ansvar for vores børn og unge. Og derfor har vi alle – ifølge loven – underretningspligt. Det betyder, at alle, der får kendskab til, at et barn er udsat for svigt fra deres nærmeste, har pligt til at fortælle det til kommunen. Men det er der stadigvæk alt for mange, der ikke gør.
Berøringsangst, frygt for konflikter og bekymringer for, om hjælpen nu også bliver den rigtige, er blandt årsagerne, fortæller Jens Christian Lund.
”En underretning er jo forudsætningen for, at kommunen kender til barnets problem. Derfor er det problematisk, når folk undlader at underrette,” siger han.
”Nogle gange ligger der også flere underretninger på et barn, men hvor der mangler den sidste brik til at give et samlet billede, der kan afdække de udfordringer og problemer en familie kan stå i. Det hjælper ikke bare på, at hjælpen bliver rettidig, men også, at det bliver den rigtige hjælp”.
Hvornår og hvordan skal jeg underrette?
Hvis du ikke har lavet en underretning før, er du måske i tvivl om, hvordan du gør, hvad der sker eller hvornår du har pligt til kontakte kommunen. Bliv guidet igennem de typiske spørgsmål her.
Hvornår skal jeg underrette?
Du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling. Du skal også underrette, hvis et barn lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.
Det kan f.eks. være, at du får kendskab til, at et barn:
- Bliver rusket, nevet, slået, sparket eller spyttet på
- Bliver kaldt ydmygende og nedværdigende ord
- Bliver lukket inde
- Bliver misbrugt seksuelt
- Ikke får nok at spise
- Får vedvarende og voldsom skældud
- Bliver overvåget
Hvordan underretter jeg?
Du kan underrette kommunen på den måde, som passer dig bedst. Du kan bl.a.
Kan jeg være anonym?
Du kan både være anonym og ikke-anonym, når du underretter. Forældrene har ret til at læse underretningen, så hvis du vælger at være anonym, skal du være opmærksom på også at skrive på en måde, så du ikke kan blive genkendt.
Hvad skal jeg sige eller skrive?
Vær så konkret som muligt i din beskrivelse: Hvad har du set? Hvad har du hørt? Hvornår og hvor har du set eller hørt det? Hvorfor er du bekymret?