Gode råd til dit barns skolestart

Efter sommerferien venter den allerførste skoledag og ti års skolegang for tusindvis af børn rundt omkring på landets skoler.

Selvom dit barn formentlig har glædet sig i månedsvis, er skolestarten en ressourcekrævende tid, hvor barnets trygge og vante omgivelser i børnehaven erstattes af en masse nye indtryk, krav og klassekammerater – og det kan være en stor omvæltning.

Det kan derfor være en god idé at gøre sit forarbejde som forælder, så barnet får en god start på det nye skoleliv. Herunder finder du nogle gode råd til, hvordan du kan skabe de bedste rammer for dit barns nærtstående skolestart.

Gode råd til skolestarten

Sørg for at ændre døgnrytmen fra ferie til hverdag et par dage før skolestart, så barnet er inde i en god rytme med fornuftige sengetider og gode morgenritualer, når skolen starter.

Skolestart vil byde på mange nye indtryk og uforudsigelighed for barnet, og det kan derfor hjælpe, hvis resten omkring barnet er trygt og forudsigeligt. Sæt derfor klare rammer for dagen, eksempelvis ved at fortælle hvor lang skoledagen vil være, og hvem der henter efter skole. Det giver barnet ro i maven.

Selvom både barn og forældre er opsatte på, at barnet får nye venner, bør det sociale komme i små doseringer. Tænk i kvalitet fremfor kvantitet, hvor barnet har færre eller kortere legeaftaler fremfor en hel weekend med overnatning.

Også på familiefronten bør antallet af aktiviteter og sociale arrangementer efter skole og i weekenden begrænses. Det er energikrævende at starte i skole, så giv dit barn tid til at lade batterierne op, så det kan vende tilbage til endnu en skoledag med fornyet energi.

Det er ressourcekrævende at starte i skole, og barnet kan derfor hurtigere blive træt, sur og grådlabil. Som forælder skal man ikke nødvendigvis konkludere, at barnet dermed ikke er glad for at gå i skole. Det kan blot tage tid at finde sig til rette i ’det nye’. Omvendt er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, at barnet ikke er ked af det i længere tid.

Få vores nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.

  • Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.