Gode råd fra andre børn om skilsmisse
Vi taler løbende med børn i skilsmisse og har samlet en række råd fra andre børn om skilsmisse.
- Du skal sige det, hvis du ikke er glad for den deleordning, du har
- Du skal ikke passe på din mor og far. Bare sig, hvad du har lyst til
- Snak med andre om, hvordan du har det. Der er mange flere, end du tror, der har det som dig
- Det er ikke din opgave at få dine forældre til at blive enige. Det må de selv finde ud af
- Du må gerne sige, at det ikke er rart for dig, når dine forældre skændes
- Fortæl dine forældre, at det er vigtigt for dig at være sammen med dine venner og dyrke dine fritidsinteresser
- Sig til din mor og far, at de selv må tale sammen. Det er ikke din opgave at give beskeder fra den ene til den anden
- Du behøver ikke elske din fars nye kæreste. Men måske kan hun blive din ven?
- Der er altså voksne, der gerne vil hjælpe