"Vi har pligt til at hjælpe børn i skilsmisse"

Det kan være svært at blande sig i et privat anliggende som en skilsmisse. Men lærer Stine Lauth mener, at fagpersoner har en pligt at reagere, hvis de oplever et barn mistrives på grund af skilsmisse.

Alle fagpersoner som eksempelvis lærere og pædagoger møder børn i hverdagen, hvor forældrene er gået fra hinanden. Men hvordan skal du som fagperson reagere, hvis du møder et barn, der mistrives på grund af en skilsmisse?
Stine Lauth har været lærer i 14 år, og hendes holdning er klar: Du er nødt til at reagere.

, Råd fra lærer
Vi er nødt til at tage den svære samtale med forældrene, selvom det er en meget personlig ting at blive skilt, og det kan være svært at blande sig i noget så privat. Stine Lauth, lærer

”Mit fremmeste mål som lærer er, at børnene lærer noget. Det kan de ikke, hvis de er meget kede af det,” siger hun.

Stine Lauth forklarer, at hun bruger meget tid sammen med børnene og derfor kender sine elever godt. Hun kan se, hvordan nogle børn forandrer sig, når forældrene bliver skilt:

”Børnene bliver kede af det. Det er klart, og det skal de også have lov til at være. Men jeg møder også børn, der pludselig bliver indadvendte. De trækker sig og vil ikke have opmærksomhed. De mistrives. Og samtidig er der børn, som reagerer ved at blive meget udadvendte og søger opmærksomhed på nogle dårlige måder – for eksempel ved at blive højtråbende eller overgearede. De har svært ved at falde til ro og finde et tilhørsforhold,” fortæller hun.

Børn reagerer på mange forskellige måder, når forældrene går fra hinanden, og det er svært at sige, hvilke reaktioner, der præcist skyldes skilsmissen. Men Stine Lauth ser ofte reaktioner hos barnet omkring skilsmissen – og så har du som fagperson en forpligtelse til at reagere, mener hun.

Jeg kan reagere på, hvad jeg ser i skolen. Børnene kan blive kede af det, de kan ikke koncentrere sig og de laver ikke lektier. Og selvom forældrene gør deres bedste, er jeg nødt til at reagere på et barn, der ikke trives. Det er min pligt.

Stines bedste råd er at skille det private fra det faglige:

“Jeg prøver at skille tingene ad og ikke dømme nogen. Og så konfronterer jeg forældrene med de problemer, jeg ser hos barnet. Jeg kan fx sige til forældrene, at deres barn ikke har det godt og ikke lærer noget. Det vil forældrene gerne lytte til. Som lærer er jeg nødt til at gøre noget. Børn bliver ødelagt, hvis vi ikke handler.”