Du er her

<< Tilbage til oversigten

Fælles oplevelser

Jeg er Far til 2 tvilling piger på 6 år og vi blev skilt for 2,5år siden, vi har en 7/7 ordring som fungere, og vi er gode til at hjælpe hianden. I starten lavede vi alle 4 ting sammen, kunne være middag, tur på bakke eller lign.

Så for lige over 1,5år siden fik jeg en kærste, og derefter ville eks'en ikke længere lave ting samme, og sagde til børnene at nu have Far fået ny kærsten så nu kan vi ikke lave ting sammen. Mit forhold holdte desværre ikke og slutte for ca. 2 mdr siden, derefter vil eks'en så igen gerne lave noget samme alle 4. Så nu er min bekrymring så, hvordan har børn med det, først så kan vi lave noget sammen, så kan vi ikke, skaber dette så større forviring for dem, end hvis vi ikke gør? Tænker jo at børn helst gerne vi se deres forældre sammen, og hvis de så tro at der er en chance, så den væk, og nu er den der igen.

Har godt kunne mærke på mine ene datter at mens jeg have en anden kærste, var hun lidt ked af det, fordi hende mor var ked af at vi ikke kunne lave noget sammen, pga. fars nye kærste.

Håber I forstår mit spørgsmål og har et godt råd.

På forhånd TAK

Kære far til to tvillingepiger

Tak for dit brev, som jeg både forstår og også tror, at mange kan genkende. I begyndelsen har man de bedste ønsker og intentioner om fortsæt at være fælles omkring børnene, men når nye kærester kommer til, så bliver dette tit udfordret. For din eks har den situation nok alligevel været for svær for hende. Det forudsætter mange gange at begge er ret afklarede med skilsmissen og relationen til hinanden bagefter for at kunne lykkedes med det. 

Jeres intention om at fortsat at lave noget sammen med børnene igen er rigtig fin, men en god ide er nok at træffe et ret bevist og gennemtænkt valg omkring det - fra både din og din eks´s side. 

Jeres børn vil sikkert sætte pris på det, hvis I kan lave hyggelige ting sammen.  Men spørgsmålet, som I nok må stille jer selv, er om det også vil være muligt, hvis der på et tidspunkt kommer andre nye kærester til. Det kræver i det hele taget i en skilsmisse noget overskud af begge at kunne holde fokus på værdien af den fælles tid sammen med børnene og få det til at lykkedes - uanset hvad der fremadrettet opstår eller kommer til i jeres liv. 

Selvom I ikke kan spå om fremtiden, så vil det nok være godt at tale sammen om hvordan den fælles kontakt skal være igen, inden I kaster jer ud i det, men også hvordan I fremover vil håndtere det, hvis en af jer får en ny kæreste på et tidspunkt.  

Børnenes mor skal nok også gøre op med sig selv om hun er klar til det. Men alene den tid, som nu er gået fra jeres skilsmisse, kan muligvis også gøre det lettere for hende at holde fast i den gode intention og de fælles aktiviteter for jer og børnene denne gang.    

Måske I også kan se det sådan, at den tid I kan give børnene lige nu, hvor I igen kan hygge jer alle sammen ikke kommer dårligt tilbage for dem.  Så hvis det er muligt for jer nu og I begge har lyst, så er det jo en gave for børnene. 

Held og lykke med det. 

De bedste hilsner 
SkilsmisseBrevkassen 

 

Kommentarer

Skriv en kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

 

Vi opfordrer til, at kommentarer til breve og svar skrives i en konstruktiv og hjælpsom tone.

Og vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, hvis de eksempelvis er stødende eller private.