Du er her

<< Tilbage til oversigten

Fars livs kærlighed

Min mand og jeg har to drenge med 2,5 års mellemrum (mindste er 3 mdr). Vi begyndte i efteråret mens jeg var gravid i parterapi, da vores forhold ikke var optimalt (manglende lyst til hinanden). Min mand har flere år lidt af en depression. Vi aftalte at kæmpe for forholdet pga. børnene, men kort før fødslen fortalte han mig, at han har været sammen med en anden (som bor langt væk). Han sagde hun er noget specielt, men lovede at droppe kontakt med hende, så vi kunne kæmpe for forholdet). 1. januar aftalte vi at skilles. Jeg kunne mærke, at han ikke kæmpede nok for det. Vi aftalte fortsat at blive boende sammen til ca. sommer og i omtrent et halvt år ikke have kontakt med andre fordi jeg er “låst fast” af amning osv. Slut januar sagde min mand dog til mig at han er forelsket i hende han har været sammen med. Jeg anerkender at man ikke selv styrer sine følelser og sagde vi måtte finde ud af det. Det kom dog som et slag i hovedet, da jeg kun havde vidst en måned at vi skulle skilles. Efter lidt snakken kom der endnu en løgn (han har løjet en del i hele forløbet) frem - han havde haft kontakt med hende siden start januar og hun kom til byen næste weekend, hvor han bad mig tage mig af ungerne. Jeg blev mega sur og ked af det og sagde, at sådan leger vi ikke. Han havde såret mig dybt og jeg sagde, jeg ikke er interesseret i at bo under samme tag som ham, hvis han ved siden af skal udleve sin kærlighed til sin eneste ene allerede nu. Han mente jeg burde unde ham det, da det vil gøre ham godt ifm. depressionen. Jeg sagde, at jeg skal tænke på mig selv og ikke kan leve med, han har hende ved siden af mens vi praktiserer at have en god skilsmissefamilie under samme tag. Jeg bad ham vælge (for en periode på nogle måneder). Han valgte familien og har sat kontakten med hende på stand-by. Han vil nu vide hvornår han kan genoptage kontakten. Jeg kan ikke leve med at han bliver boende her mens han har hende ved siden af, når drengene er så små. Men hvad er bedst for børnene?

Kære mor til to drenge.

Det lyder som en rigtig svær situation for jeres familie lige nu. Du fortæller, at din mand er meget forelsket i en anden, og at du står med hovedansvaret for to små børn. Og at I fortsat bor sammen.

Jeres børn er så små, at de ikke kan forstå, hvad der sker. Men det betyder ikke, at de ikke kan fornemme den stemning og de spændinger, der må være mellem jer. Og det vil næppe kunne undgås, at deres trivsel og udvikling bliver påvirket negativt.Små børn kan reagere på mange måder, når de ikke trives og føler utryghed: De kan få søvnproblemer, de kan få lettere til gråd, de kan få problemer med at spise, og de kan generelt gå tilbage i udvikling. Så af hensyn til børnene vil jeg anbefale, at I får en endelig afklaring på, om I skal blive sammen, eller om I skal skilles.

Du skriver, at I tidligere har været i parterapi. Måske I skulle overveje endnu engang at få hjælp til en afklaring: Hvis I skal blive sammen, hvordan skal det så foregå?Og hvis I skal skilles, hvordan kan I så gennemføre skilsmissen på en god måde af hensyn til børnene?

Jeg håber, I finder en løsning til gavn for jeres børn.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

Kommentarer

Man skal altid vælge kærligheden, og så stå ved den. Man skal ikke ønske at leve med en som elsker en anden. Så hvis det er Fars livs kærlighed, så stå ved den, og gå fra hinanden på en god måde. Find hurtigst muligt et sted hvor han kan bo, og lad ham se hende indtil da(han vil gøre det i smug hvis du ikke "giver" ham lov). Har været i din situation, og ville håndtere det på denne måde, hvis jeg skulle gøre det om idag.

Skriv en kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

 

Vi opfordrer til, at kommentarer til breve og svar skrives i en konstruktiv og hjælpsom tone.

Og vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, hvis de eksempelvis er stødende eller private.