Forældresamtykke til deltagelse i interview om børn og unges erfaringer med at have en sag i kommunen

Børns Vilkår er i gang med en undersøgelse med fokus på børn og unge, der har eller har haft en sag i kommunen. Undersøgelsen handler om børn og unges erfaringer med at gå til møder med en sagsbehandler, og om børn og unge føler sig hørt og inddraget i forhold, der vedrører dem.

For at kunne ​gennemføre interviewet med ​dit barn​, skal vi bruge dit samtykke. Du kan give dit samtykke ved at udfylde skemaet nederst på siden.

Samtykket omfatter følgende typer af personoplysninger:

  • Navn på dig og dit barn
  • ​​Dit telefonnummer 
  • ​​Din e-mailadresse 
  • ​​Lydoptagelse af dit barns stemme  
  • ​​Dit barns svar ifm. interviewet kan omfatte oplysninger om dit barns sag i kommunen​ men ingen følsomme personoplysninger 

Du giver samtykke til: 

  • At eventuelle personhenførbare oplysninger afgivet i forbindelse med interviewet opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de anonymiseres.
  • At de personhenførbare oplysninger i samtykkeerklæringen samt lydoptagelsen af interviewet kan opbevares i op til 6 måneder efter interviewet, hvorefter de slettes.   
  • Oplysninger og citater offentliggøres udelukkende i anonymiseret form.

Det er naturligvis helt frivilligt for dig, om dit barn må deltage, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og få slettet ​interviewet​, hvis du ikke ønsker, at det fremadrettet skal anvendes. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, er samtykket stadig lovligt for den behandling af personoplysninger, vi har lavet, før du trak dit samtykke tilbage.  

Ved tilbagekaldelse af samtykke vil vi bestræbe os på, at materialet med dit barn hurtigst muligt bliver slettet.

Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på gdpr@bornsvilkar.dk.

Du kan læse mere om at give samtykke og dine øvrige rettigheder i  
Børns Vilkårs persondatapolitik for deltagere i Børns Vilkårs børnepanelsundersøgelser.

Sådan behandler vi data i forbindelse med interviewene:

Vi behandler kun de oplysninger om dit barn, som er nødvendige i forhold til at opnå formålet med undersøgelsen. Hvis dit barn deltager i et personligt interview, søger vi altid at minimere de data, som vi indsamler ved kun at stille de spørgsmål og behandle de oplysninger, der er relevante og specifikt relateret til undersøgelsen. Vi behandler alle oplysninger fortroligt.  

Alle oplysninger om personer og centrale steder som daginstitution og kommunen anonymiseres og vil ikke blive offentliggjort. 

Samtykkeerklæring

"*" indikerer påkrævede felter

Jeg giver fra dags dato samtykke til følgende:
må gerne deltage i et interview med Børns Vilkår, og interviewet må i anonymiseret form bruges i Børns Vilkårs analysearbejde og formidling.
Samtykke givet
Børns Vilkår passer godt på dine personoplysninger, og vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den gældende databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov. Du kan læse mere om vores databehandling og dine rettigheder i vores privatlivspolitik

Det er techgiganters svigt af børn og unge ikke