Amanda føler sig ensom i skolen
”Jeg har på det seneste haft det meget svært, både derhjemme og i skolen.”
Det var det første, Amanda på 12 år skrev, da hun kontaktede BørneTelefonens brevkasse.
Amandas forældre blev skilt for nylig. Skilsmissen tog hårdt på hende, og det gør den stadig. Forældrene bliver ved med at skændes. Amanda føler, at hverken hendes mor eller far forstår hende, og hun ved ikke, hvem hun skal tale med det om.
”Jeg har kun én veninde, men hende ser jeg aldrig, hun er ikke så god at snakke med om sådan noget,” skriver Amanda til BørneTelefonen.
”I min skole er jeg meget ensom”
Skolen er heller ikke et nemt sted at være.
”I min skole er jeg meget ensom, jeg har nemlig ikke nogle at lege med og alle holder mig udenfor. Pigerne fra klassen synes, jeg er underlig, og det er nok bare fordi jeg ikke går i de samme ting som dem eller taler som dem, selvom jeg prøver at passe ind,” skriver Amanda til BørneTelefonen.
Hun fortsætter: ”Jeg syntes, det er en mega svær tid at gå igennem, især nu hvor alt det her sker & at man ikke har nogle at tale med om det.”
Sammen med en frivillig på BørneTelefonen tog Amanda hul på sine svære tanker
Mette er frivillig rådgiver på BørneTelefonen. Hun sad klar på BørneTelefonens brevkasse, da Amanda for første gang tog hul på sine svære tanker.
Mette prøvede at skabe et trygt rum for Amanda, hvor hun kunne blive hørt. Hun fortalte Amanda, at hun ikke er den eneste, der oplever, at deres mor og far bliver skilt, og at det aldrig er nemt at være barn i en skilsmisse.
Det var vigtigt for Mette at finde frem til en voksen, som Amanda var tryg ved, og som hun måske kunne tale med – for eksempel en lærer på skolen.
”Hvis du har en yndlingslærer, så kunne du hive fat i hende/ham efter en time, og bede om en snak. Læreren kan du både snakke med om det derhjemme, men bestemt også om, at du føler dig ensom i klassen,” skriver Mette og fortsætter:
”Dine lærere har ansvar for dig, og du har ret til at have det godt i skolen. Derfor skal de hjælpe dig. Det kan være, at dine forældre skal med ind over på det tidspunkt. Det er nemlig vigtigt, at de ved, hvordan du har det, og hvad deres skænderier gør ved dig.”
Mette foreslog også, at hvis Amanda havde brug for at vende tankerne med nogen, kunne hun måske komme i tanke om nogle voksne, hun havde lyst til at tale med.
Måske var hun tryg ved hendes mormor, onkel, en pædagog fra SFO’en, eller en helt fjerde?
”Du kan måske vise dem dit brev til BørneTelefonen, og mit svar, hvis du vil. Du forklarer i hvert fald det hele rigtig godt, og jeg håber, at det vil hjælpe til, at de forstår,” skriver Mette og slutter af med at sige til Amanda, at hun altid kan ringe til BørneTelefonen, hvis hun har brug for en voksen, der lytter.
Navnene i historien er anonymiseret, og billedet er et modelbillede.