Claudia havde ondt i maven på skiftedage
Claudia Bjerrums forældre blev skilt, da hun var fire år. Hun blev offer for farens krig mod moren: ”Jeg blev altid krydsforhørt af min far, når jeg kom tilbage fra samvær. Jeg skulle berette om, hvad jeg havde fået at spise, hvor mange gange jeg havde været i bad og hvad vi havde talt om,” fortæller 28-årige Claudia Bjerrum.
”Jeg kan stadig huske, hvordan jeg vågnede op med ondt i maven på skiftedage. At jeg gik rastløst rundt hele dagen og havde det som om, jeg konstant var på nippet til at græde. ”En weekend havde min mor klippet mit pandehår, fordi det var for langt. Det blev min far så vred over, at han tog mig til frisøren og fik mig klippet helt korthåret, husker Claudia.
Udadtil voksede Claudia Bjerrum op i en meget velfungerende familie: Begge forældre var veluddannede og havde prestigefyldte jobs i mediebranchen. De boede i en stor lejlighed på Christianshavn indtil forældrene blev skilt. Hun husker ikke så meget fra tiden op til skilsmissen bortset fra, at forældrene skændtes rigtig meget. Moren trak til sidst stikket og måtte en overgang tage på kvindehjem med Claudia og hendes halvsøster på dengang 12 år, da faren blev ved at med at opsøge dem.
”Min far var både intelligent og manipulerende, så han var dygtig til at navigere i systemet og fik forældremyndigheden. Min mor lod sagen være. I dag kan jeg se, at hvis hun var blevet ved med at kæmpe for at få mig, havde vi aldrig fået ro. Så jeg tror, hun gjorde det for min skyld, ” fortæller Claudia, der var på samvær hver anden weekend hos sin mor.
En følelsesmæssig Berlinmur
Forældrene boede i hver sin ende af den samme gade på Christianshavn, men følelsesmæssigt var der en Berlinmur imellem dem. Hvis Claudia mødte sin mor på gaden, havde hun fået forbud mod at hilse på hende. Når Claudia blev afleveret efter samværet, skulle hun stå foran døren ind til lejligheden og vente med at ringe på, indtil hun hørte klikket fra gadedøren og moren var forsvundet.
Situationen eskalerede, da Claudia gik i 2.-3. klasse. Hun var blevet gammel nok til at bevæge sig omkring på egen hånd og cyklede derfor ofte over til sin mor under påskuddet af at ’cykle en tur’.
”Da min far fandt ud af, at jeg besøgte hende, blev han rasende og det kunne ikke gå hurtigt nok med at flytte. Vi endte i Helsingør og samværet med min mor blev inddraget. Jeg fik forhandlet mig frem til, at jeg måtte se hende en hverdag i ugen. Men det måtte ikke være i København. Så min mor måtte tage toget til Helsingør, og så kunne vi være sammen på en café i et par timer. ”
På det tidspunkt havde Claudia kronisk ondt i maven og ingen lyst til at gå i skole. Hun opsøgte derfor skolesundhedsplejersken. Her lød beskeden, som Claudia husker det: ”Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Hvis du har ondt i maven, så må du gå til lægen. ”
To mænd troppede op i skolegården
En dag væltede Claudias indre korthus. Hun gik i 5. klasse og gennem mange år havde hun været stresset af fars krig mod mor. Den lille krop kunne ikke mere og Claudia brød sammen en dag i skolen:
”Jeg kan ikke huske så meget bortset fra, at jeg tænkte: Jeg skal bare være sammen med min mor. Jeg græd og græd og kunne ikke stoppe igen. På en eller anden måde formåede jeg at tage toget ind til København, hjem til min mor. ” ”Jeg vil ikke tilbage!” sagde jeg igen og igen til min mor.
Dagene, der fulgte, lægger hen i tåge. Claudia befandt sig hos sin mor, drænet for energi, fyldt af gråd og ude af stand til at komme i skole. Sådan gik en uge og Claudias mor fik datteren på benene af frygt for, at faren kunne bruge den manglende skolegang som skyts i Statsamtet.
”En af de første dage, jeg var tilbage i skolen, kom min far med fogeden – eller det sagde min far, det var. De to mænd troppede op i skolegården og gik hen til mig mens alle kammeraterne så på. ’Jeg har anmeldt din mor for kidnapning til Politiet, ’ sagde min far, ’du kommer aldrig til at se hende igen og nu går du med mig.’
Claudia var skrækslagen og udbrød, at hun ikke ville med. Hun ville bo hos sin mor. Så drejede hun rundt på hælen og løb. Klasselæreren, der havde set optrinnet, foretog sig intet. Moren fik dog forældremyndigheden, da Claudia på det tidspunkt var gammel nok til selv at kunne bestemme, hvor hun ville bo. Men det ændrede ikke så meget ved, hvordan Claudia havde det indeni. Hun var skrækslagen for, at faren ville dukke op i skolen igen.
Et vendepunkt i Claudias liv
På det tidspunkt, hvor Claudia følte sig mere alene end nogensinde, dukkede Liselotte op. Ved et tilfælde kom Claudia, via nogle veninder, med til et pigerådgivningsforløb på Christianshavn. Liselotte stod for grupperådgivningen.
”Det var helt særligt at møde en voksen, der havde overskud. Som var helt almindelig og lyttende, ” fortæller Claudia og fortsætter:
”Liselotte og jeg klikkede på en eller anden måde. Derfor ansøgte hun om at blive min kontaktperson, og jeg blev en del af hendes familie. Jeg spiste derhjemme nogle gange om ugen, var med på ferie og da hun blev gift, var jeg brudepige,” fortæller Claudia.
Det var Liselotte, der fik Claudia ind på uddannelsen til kosmetiker, som hun fuldførte.
”Det havde jeg ikke gjort uden hendes hjælp,” konstaterer Claudia, der i løbet af studietiden fandt sin kommende mand på det kollegium, hvor de begge boede. Tingene begyndte for alvor at vende og i sommers gennemførte Claudia, efter at have drevet en beautysalon i København, en studentereksamen. Det på trods af, at hun i sin tid blev erklæret uegnet til gymnasiet.
Claudia har i dag ikke har den store kontakt til faren.
”For et år siden sagde min far: ’Jeg kan ikke tilgive dig for det valg, du tog dengang.’ Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg dengang var et barn på 11 år. Han forstod det ikke, ” fortæller Claudia.
Moren, derimod, er stadig i Claudias – og især i hendes børns liv.
”Lige meget, hvor meget min mor har været på kant med min far, har hun aldrig, aldrig talt grimt om ham foran mig. Det betyder, tror jeg, at jeg i dag har et godt forhold til hende, fordi jeg kan se, at for hende handlede det ikke om at vinde eller tabe. Hun har været ret god til at holde fokus på, hvad der var det bedste for mig, ” siger Claudia, der samtidig undrer sig over, at hun fik lov til at være så meget alene.
