En mindebog med mor
Wisely glemmer aldrig en pige, der fik hjælp til at sige farvel til hendes kræftsyge mor.
Der er én samtale, der stadig gør mig rørt, hver gang, jeg tænker på den. Det var en pige på 12 år, der ringede og fortalte, at hendes mor havde haft kræft i længere tid, og at moderen skulle dø. Pigen var rigtig ked af det.
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få sagt farvel til hende,” sagde hun.
Det værste var næsten at forestille sig resten af sit liv uden en mor.
”Hvad så når jeg bliver student? Eller skal giftes og måske får børn?”
Et fælles projekt
Disse tanker gjorde pigen fortvivlet, men over for moren prøvede hun at virke positiv. Pigen fik psykologhjælp og ville fortsætte med det. Men hun manglede en måde at gribe det svære farvel an på. Pigen fortalte, at hende og moren havde et rigtig godt forhold og at de kunne lide at lave ting sammen. Fx elskede de at bage kager og være kreative sammen. Det blev min indgang til at hjælpe pigen.
”Når min mor ikke har ondt, vil vi kunne sidde med mine barndomsbilleder,” sagde pigen, og i løbet af samtalen udviklede det sig til en idé, pigen kunne bruge. Samtalen udviklede sig ved, at vi fandt ud af, at det kunne være en idé at bruge noget tid sammen med mor, mens de lavede noget de kunne lide: bage småkage, læse en bog. Vi kom frem til, at de kunne lave et album med billeder sammen og skrive nogle noter under dem. Og de kunne bruge nogle sider, hvor moren kunne sætte et brev ind om, hvad hun ville sige til hendes datter, når hun ville blive student, gifte sig, eller få børn, osv. Pigen syntes, at det var en sød og god ide, der kunne lade sig at gøre, og hun var sikker på, at moren ville også være glad for det.
Vi snakkede også om, at pigen skulle huske, at hun var en rigtig sød, glad, kærlig og moden pige, der stod i en ulykkelig situation. Hun ville gerne kunne klare at nyde de sidste måneder af morens liv, og mente, at albummet kunne hjælpe hende med at huske og have hendes mor i hendes liv for altid.
Samtalen afsluttede og pigen var stadig ked af situationen, men hun havde en idé, hun kunne bruge og nyde sammen med moren. Det sagde hun. Jeg bliver helt rørt, hver gang jeg husker de ord. Jeg har også selv mistet min far, da jeg var ganske ung, så jeg kunne sætte mig ekstra godt ind i, hvordan hun havde det.
Historien er fortalt af rådgiver Wisely Lopez-Garcia. Pigens identitet er anonymiseret.