Én samtale ændrede Jens’ liv
Når far har drukket gider han ikke engang lave mad, fortæller 11-årige Jens, da han ringer til BørneTelefonen for at få hjælp.
Hej, det er BørneTelefonen. Hvad kunne du tænke dig at tale med mig om? 11-årige Jens sidder på sit værelse med telefonen i hånden. Det er midt på eftermiddagen, og han er lige kommet hjem fra skole.
Jens fortæller BørneTelefonen, at han bor alene med sin far, som han er rigtig glad for. Desværre drikker faren en del, og en-to gange om måneden drikker far sig så fuld, at han slet ikke gider noget. Han bliver ikke voldelig, fortæller Jens. Men han bliver træt. Så træt, at han ikke engang gider lave mad til Jens. Han ligger bare på sofaen.
Tør ikke snakke med kommunen
Jens tør ikke snakke med kommunen, fordi han er bange for, de sætter ham i en plejefamilie. Det har Jens ikke lyst til. Når far ikke drikker, er han nemlig en rigtig god far. Samtidig fortæller Jens også, at han er bange for, at faren vil drikke mere og måske komme til skade, hvis Jens ikke bor hjemme og kan passe på ham.
Rådgiveren lytter og fortæller derefter Jens, at han og faren har ret til sammen at få hjælp af kommunen. Rådgiveren fortæller også, at Jens kan få en bisidder med fra BørneTelefonen, når han skal tale med kommunen. Bisidderen kan hjælpe Jens med at få sagt alt det, han gerne vil sige – også de ting, der måske er lidt svære. Dét, synes Jens, lyder rigtig rart.
Bisidderen og Jens går sammen op på kommunen to dage senere. De taler med en sagsbehandler, og Jens fortæller alt. Når han går i stå, hjælper bisidderen ham videre.
Sagsbehandleren lytter og vil gerne hjælpe far og Jens. De aftaler derfor et nyt møde to dage senere, hvor både Jens, bisidderen, sagsbehandleren og faren skal deltage. Jens er glad. Men han er også bekymret for, hvordan hans far vil reagere.
Faren bliver rørt
Jens er meget stille og nervøs, da de alle mødes kort tid efter. Han kan næsten ikke få sig selv til at kigge på sin far, idet sagsbehandleren fortæller Jens’ far, hvordan Jens oplever situationen. Men til Jens’ store overraskelse, bliver faren ikke vred. Derimod bliver han meget rørt. Han synes, Jens er sej, fordi han turde bede om hjælp. Sammen med sagsbehandleren laver de en plan for, hvordan de skal have hjælp. Da mødet slutter, er Jens lettet og glad. Lettet, fordi han ikke længere behøver passe på sin far. Og glad, fordi han tror på, det hele nok skal blive godt igen.