En samtale jeg aldrig glemmer
Frivillig rådgiver Julie Johnsen glemmer aldrig samtalen med en 12-årig pige, som dagligt levede med angst og frygt for morens psykiske terror mod hende og hendes plejebror. Samtalen på BørneTelefonen var en øjenåbner for pigen, og den blev starten på forandring for hende og hendes plejebror.
”12-årige Caroline ringer en aften til BørneTelefonen. Da jeg tager røret, græder hun og jeg kan mærke på hende, at det er svært at få ordene ud af munden. Langsomt får hun fremstammet, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre. Hun er bange og bekymret. Carolines mor og far, som hun bor sammen med, skal have et nyt plejebarn. De har allerede en plejesøn, som Caroline er rigtig glad for, men Caroline og ham er rædselsslagne og bange for moren. De tør næsten ikke at være derhjemme. Jeg kan mærke, at Caroline er så omsorgsfuld og hun ringer faktisk, fordi hun slet ikke bære tanken om, at endnu et barn skal udsættes for det som hun og hendes plejebror bliver udsat for.”
”Moren råber meget højt af dem, hun tvinger dem til at gøre ting mod deres vilje, lukker dem inde på deres værelser og hun truer dem med at slå deres yndlingskæledyr ihjel. Caroline siger med egne ord, ´at det slet ikke er et hjem for børn´. De må konstant gå på listefødder – fyldt af angst og frygt for, hvad moren næste gang vil udsætte dem for. ´Hun er så hård og mest af alt ved min plejebror´ fortæller Caroline til mig.”
”Caroline har ikke fortalt om situationen derhjemme før. Det har hun ikke turdet, fordi hun er strækslagen for, hvad moren gør, hvis hun finder ud af det. Hun har ikke talt med hendes far om det – heller ikke familieplejekonsulenten.”
”I løbet af samtalen fortæller jeg Caroline, at det, der foregår i hjemmet under ingen omstændigheder er i orden. Det hun oplever, er der ingen børn, der skal opleve. Jeg siger også til hende, at det rigtig godt, at hun har ringet til BørneTelefonen. Jeg kan mærke på Caroline, at hun synes det er rart, at hendes følelse af, at situationen hjemme er forkert, nu bliver bekræftet af en voksen. Vi taler sammen om, at der kan og skal laves om på situationen, så hun og hendes bror kan føle sig glade og trygge igen. Det har de ret til.”
”Jeg fortæller Caroline om muligheden for at få en bisidder fra Børns Vilkår. En der kan hjælpe hende og plejebror væk fra moren og i tryghed. Det kræver dog, at hun opgiver sin anonymitet. Jeg fortæller hende også, at hun kan tale med sin lærer om det, hvis hun føler sig mere tryg ved det. Hun siger, at hun nu vil tænke over mulighederne og ringe tilbage, når hun har besluttet sig.”
Da Caroline selv føler sig klar til at lægge røret på, kan jeg høre i hendes stemme, at hun har fået mod. Samtalen har åbnet hendes øjne op for, at der kan ske en forandring. Caroline græder ikke, da hun lægger røret på, fortæller Julie Johnsen.
*Historien er anonymiseret.
Julie Johnsen er 31 år og specialestuderende. Hun er uddannet pædagog, og har netop gennemført Børnerådgiveruddannelsen gennem Børns Vilkår. Julie har været frivillig rådgiver på BørneTelefonen i 2,5 år:
“Jeg cykler altid hjem med et smil på læben, når jeg har haft en vagt på BørneTelefonen. Det gør jeg, fordi jeg altid oplever, at samtalerne fører til en forandring for barnet. Det er en dejlig følelse at gøre en forskel,” siger Julie Johsen