Liv følte sig helt alene med sine problemer
Kaos. Uro. Vold og trusler. Mobning og følelsen af at være ensom.
For Liv var det hverdag. Hun kunne ikke klare det længere, og skrev derfor til BørneTelefonens brevkasse. Hun følte sig helt alene med sine problemer med faren, der var alkoholiker, og som ofte blev voldelig og nedladende, når han drak. Det gjorde han næsten hver dag.
”Jeg føler mig helt helt alene i verden, og tænker nogle gange på at begå selvmord. Jeg tør ikke at snakke med mine venner om det, da jeg synes det er meget pinligt,” skrev Liv til BørneTelefonen.
”Jeg ønsker bare, at mig og min mor finder et nyt sted at bo”
Livs far truer hende, hendes lillebror og mor på livet. Han slår og mobber også – specielt moren. Det gør rigtig ondt på Liv, og hun kan ikke holde det ud.
”Der er nogle få dage, hvor han ikke drikker, og så er han en fantastisk far, men jeg tror ikke, at jeg nogensinde rigtigt får den far tilbage. Han er væk,” skrev Liv og fortsatte:
”Lejligheden står i hans navn, og min mor tjener ikke så mange penge og er også under uddannelse, så hun har ikke råd til at finde os et nyt sted og bo. Hvis hun søger om skilsmisse, er hun bange for, at han kunne finde på at slå en af os ihjel. Jeg ønsker bare, at mig og min bror og min mor finder et nyt sted at bo.”
Liv blev hørt af en frivillig rådgiver
Liv skrev til BørneTelefonen, og kom i kontakt med Mikkel, der er en af de frivillige rådgivere på BørneTelefonen.
Mikkel prøvede at skabe et trygt rum for Liv, hvor hun kunne blive hørt. Han fortalte Liv, at det nogle gange kunne være rigtig svært at være barn og ung i en familie, hvor far eller mor drikker, og han kunne derfor godt forstå, at hun havde lyst til at kontakte BørneTelefonen.
Det var også vigtigt for Mikkel at fortælle Liv, at hun ikke er den eneste, der synes, at det er svært at sige fra overfor sine forældre. Både fordi man elsker dem, men også fordi de er bange for konsekvensen – altså hvad der kan ske, hvis de siger det højt.
”Det er så sejt, at du har sagt det højt nu. Jeg ved fra andre børn, at det sværeste tit er at turde sige det højt første gang. Det har du gjort nu. Hvordan mon det har været? Er det mon rart, når jeg fortæller dig, at jeg godt kan forstå, at du er bange? Mon det også er rart at vide, at det ikke er din skyld, og at vi meget gerne vil hjælpe dig?” skrev Mikkel og fortsatte:
”Mennesker i samme situation som dig kan få hjælp til at få det bedre derhjemme. Det er nemlig sådan, at det er de voksnes ansvar, at børnene føler sig trygge og passet på, og det lyder, som om du føler dig meget alene i det hele lige nu. Og sådan skal det ikke være.”
Liv blev anbefalet en bisidder fra Børns Vilkår
Mikkel opfordrede Liv til at ringe til BørneTelefonen for at få hjælp af en bisidder fra Børns Vilkår.
”En bisidder er en voksen, som kan hjælpe dig med at fortælle kommunen, hvordan det er hjemme hos dig. Bisidderen kan tage med dig til møder, og fortælle dig, hvad der sker,” skrev Mikkel og forklarede, at kommunen har pligt til at hjælpe Liv og familien med at få det bedre.
Mikkel opfordrede også Liv til at tale med en lærer eller en anden voksen om det, for det var nemlig vigtigt, at Liv ikke stod alene med sine problemer, understregede han.
”Måske lyder det ret voldsomt lige nu. Måske der er en voksen, som du stoler på, eller som du ved, er god at tale med. Den voksne skal også prøve at hjælpe dig, hvis du fortæller om, hvordan du har det derhjemme,” skrev Mikkel og afsluttede:
”Det er vigtigt, at du ikke står alene med dette mere. Derfor håber jeg, at du har mod på at få hjælp fra os. Det er så vigtigt, at du indser, at hjælpen er nødvendig for, at din familie kan få fred og blive rar at være i igen.”
Navnene i historien er anonymiseret, og billedet er et modelbillede.
