Maja ville ikke bekymre sine forældre
Maja på 13 år ringede til BørneTelefonen. Hun havde ondt i maven og følte sig nedtrykt. Lige da hun ringede, var hun gået lidt væk fra skolens område.
Hun havde haft en depression for 3-4 år siden, og hendes forældre havde været meget bekymrede. Maja havde derfor virkelig ikke lyst til at fortælle forældrene, at hun havde fået det dårligt igen. Vi talte længe sammen, og jeg prøvede at tale med hende om, at det var vigtigt at få hjælp, selvom det krævede, at hun talte med en voksen.
Det var Maja ikke helt klar til.
Vi talte om, at hun kunne fortælle hendes forældre det, og samtidig tage styring over situationen. Hun kunne fx sige til dem:
”Nu fortæller jeg jer det her, men jeg har ikke lyst til, at I skal spørge ind til det hele tiden. Vi kan snakke om det nu, og så kan vi tale om det igen på lørdag. I mellemtiden vil jeg godt have fred for at tale om det.”
På den måde undgik Maja det, hun frygtede: At hendes forældre ville bekymre sig meget og hele tiden ’være over hende’ og stille spørgsmål.
Da Maja afsluttede samtalen havde jeg en klar fornemmelse af, at Maja havde mod på at opsøge hjælp hos forældrene – på hendes egne præmisser.
Gennem rådgivning på BørneTelefonen har jeg gennem samtalerne lært, at børn, der har det svært, har brug for omsorg fra nogen, der kender til deres bekymringer. Men de har også brug for voksne, der giver dem plads til at tage pauser fra ked-af-det-heden.
Historien er fortalt gennem rådgiver Johanne S. Jørgensen. Pigens identitet og historie er anonymiseret.
