Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

”Man glemmer aldrig samtalerne med børn, der er krænket seksuelt”

 

Som rådgiver er samtalerne med børn, der er blevet seksuelt misbrugt, de hårdeste.

Jeg husker særligt Sofia på ti år, der var blev misbrugt af sin far. Jeg var netop startet som rådgiver og hun skrev til BørneTelefonen på chatten. Hendes forældre var fulde og var lige gået ud af døren for at gå i byen. Inden de tog afsted, havde faren misbrugt Sofia seksuelt, og hun var ude af sig selv og bange for, hvad der ville ske, når de kom hjem igen.

Jeg spurgte, om der var nogle i hendes netværk, som hun følte sig tryg ved. Som hun måske kunne fortælle det til, så hun kunne få hjælp. Der var én kvinde, hun stolede på, sagde hun. Som jeg husker det, var det farens eks-kæreste. Vi aftalte, at hun skulle ringe til kvinden, mens jeg blev på chatten. Efter lidt tid, skrev Sofia, at kvinden var på vej. Hun ville komme med det samme.

”Vil du blive på chatten, til hun er her?” spurgte Sofia. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Samtalen varede over en time. Så nåede kvinden frem og skrev til mig på chatten: ”Nu er jeg her – tusind tak for hjælpen!” Jeg skrev tilbage og gentog, hvad de skulle gøre for at hjælpe pigen videre. Selv om det var en tragisk historie, var det en god samtale på den måde, at jeg fik fulgt pigens opkald helt til dørs, så der var en voksen ved hende, som kunne hjælpe hende med at komme væk fra overgrebene.

Ofte er det på BørneTelefonen, at børnene for første gang sætter ord på tunge tanker og bekymringer. De oplever ofte, at det måske ikke var så slemt at sige det unævnelige højt, og så kan de nemmere forestille sig at søge yderligere hjælp hos en ven eller en voksen i deres netværk.

I forhold til de børn der bliver seksuelt misbrugt, er der flere, der har sagt til mig:
”Jeg sidder i min seng med min bamse.”

Som rådgiver kan jeg i situationen give trøst og tryghed til børn, der er krænket seksuelt. Men det er klart, at man aldrig glemmer de samtaler.

Historien er fortalt gennem rådgiver Johanne S. Jørgensen. Pigens identitet og historie er anonymiseret.

Del denne side:

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Carl Blochs Gade 37
8000 Aarhus C

Send krypteret mail
CVR: 10634792
Konto nr.: 7134 0001161116
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik