“Man har alt for meget tid til at være i sit eget hoved”
Da første corona-nedlukning ramte landet sidste forår, blev Noah pludselig opmærksom på, hvor ensom han var.
På papiret lyder det sjovt: Et sabbatår fyldt med først et halvt års ophold i Frankrig og derefter en tur på højskole. Men da den første nedlukning ramte landet sidste forår, ramte ensomheden Noah på 23. Den havde egentlig nok altid været der, men når verden går i stå, kommer tankerne myldrende. For Noah, der altid har haft mange gode venner, var det en øjenåbner.
Vi skøjter over det, der gør ondt
”Det gik pludselig op for mig, at der var mange ting, jeg ikke kunne snakke med mine venner om. Hver gang samtalen bliver personlig, skøjter vi hurtigt over i et andet emne. Som om vi er bange for at tale om det, der gør ondt. Den erkendelse gav mig en følelse af grundlæggende ensomhed, som ikke er koblet til noget konkret.”
”Følelsen har nok altid ligget og ulmet lidt. Tilbage i gymnasiet gemte jeg den bag den ret ekstreme drukkultur, der er der. Men da første nedlukning ramte, kunne jeg ikke ignorere det længere.”
Svært at ryste af sig
For at komme væk fra tankerne tog Noah til Frankrig i et halvt år i august sidste år. Men ensomhedsfølelsen var svær at ryste af sig.
”Jeg havde sommerfugle i maven, da jeg tog afsted; forventningens glæde. Men da jeg kom derned, endte jeg alligevel bare med at sidde på en bænk fredag eftermiddag. De sociale arenaer var svære at begå sig i, og jeg kunne ikke flygte fra ensomheden, da jeg ikke kan flygte fra en følelse.”
En todelt følelse
Hvordan påvirker corona følelsen af ensomhed? ”Man har alt for meget tid til at være i sit eget hoved. Sidste forår havde jeg et arbejde – en plan for livet. Nu sidder jeg fast i et vakuum uden retning. Jeg skulle have været på højskole i januar, men bor nu hos min mor i stedet. Uvisheden og isolationen er guf for ensomheden. Men følelsen er også todelt: Jeg skammer mig over at bo hjemme igen, over ikke at møde nogen nye mennesker og få spændende oplevelser. Samtidig er der en del af mig, der er glad for de trygge hjemlige rammer, pusterummet og de manglende forventninger.”
Noah har sagt ja til at være en del af Børns Vilkårs nye ungeindsats, som sætter fokus på unges mistrivsel, og han håber, at han ved at dele sin historie kan hjælpe andre unge i samme situation.
