Meriam er bange, da hun ringer til BørneTelefonen
Selvom det næste år er tyve år siden, revselsesretten blev afskaffet i Danmark, er der stadig mange børn, der udsættes for vold i hjemmet. 16-årige Meriam er en af dem, der har mærket volden på egen krop.
Volden eskalerer
To dage før, Meriam ringer til BørneTelefonen, eskalerer volden. Hendes mor og far har fundet en pakke med p-piller i hendes taske. Det får faren til at gå amok. Meriam har gennem længere tid haft en kæreste, men forældrene forbyder hende at se ham, fordi han ikke er muslim.
Hun fortæller, at hun er tvunget til at opvarte hendes brødre derhjemme, og at hendes far og storebrødre har slået hende gennem mange år. P-pillerne i tasken gør hele familien rasende. Meriam skal undersøges, mener de, så man kan få vished om, hvorvidt hun stadig er jomfru. De truer hende med at sende hende hjem til en onkel i landsbyen.
Da Meriam ringer til BørneTelefonen, fortæller hun, at hun er blevet akut anbragt på en døgninstitution. Hun skal mødes med sagsbehandleren på kommunen om to dage, men er bange for at møde forældrene.
Vold mod børn
Meriam er ikke den eneste, der ringer til BørneTelefonen om vold og overgreb. 2.298 samtaler på BørneTelefonen hos Børns Vilkår handlede i 2015 om vold og seksuelle krænkelser. Fra lussinger over psykisk vold til grov mishandling. I de tilfælde foreslår rådgiveren, at barnet får tildelt en bisidder, og det gør Meriam også. En, der kan hjælpe med at barnet eller den unge med at få den støtte af kommunen, som der er brug for. Bisidderen kan også støtte Meriam, når hun skal tale om de svære ting, hun er udsat for i familien.
Kommer min far i fængsel?
To dage efter samtalen på BørneTelefonen, holder bisidderen fra Børns Vilkår et formøde med Meriam på institutionen.
Hvad ønsker du, der skal ske? spørger hun Meriam.
Meriam er i vildrede og bange. Hun tør ikke møde forældrene til et møde. Bisidderen foreslår, at de kontakter kommunen om at få et møde uden forældrene. Hun fortæller også Meriam, at når man er anbragt, har kommunen pligt til at sørge for, at man stadig ser sin familie og søskende. Sammen laver de en dagsorden, som sikrer, at de ting, Meriam vil sige og spørge om, kommer frem på mødet. Meriam er blandt andet bekymret for, om hendes far kommer i fængsel – og om hun kommer til at se sin lillesøster.
Politiet efterforsker sagen
Ugen efter er der et møde med Meriam, bisidder og forældrene. Især faren er vred og Meriam bliver meget ked af det. Efter en tid indvilger forældrene dog i, at Meriam forbliver på institutionen, indtil den børnefaglige undersøgelse er færdig. De går også med til, at der laves aftaler om, hvordan og hvor meget lillesøsteren og Meriam kan se hinanden. Da det nye skoleår begynder, er Meriam fortsat anbragt på institutionen. Der er lavet en plan for, hvordan Meriam kan besøge sin lillesøster og forældre. Meriam ved ikke, om hun kommer hjem at bo igen, men hun er glad for igen at have fået kontakt til sine forældre. Hun gør brug af sin bisidder ved alle møder med sagsbehandleren, det er trygt at have en voksen ved sin side, som både lytter og kender alt til loven.
Så mange børn får en bisidder
- I 2015 fik 392 børn en bisidder gennem Børns Vilkår. I 2014 var tallet 309.
- I alt har 1.742 børn fået en bisidder siden bisidderprojektets start i 2008.
- Ud af alle de børn, der får en bisidder gennem Børns Vilkår, er lidt over halvdelen således kommet via BørneTelefonen, BørneChatten eller sms-rådgivningen.
- I 2015 underrettede bisidderteamet de sociale myndigheder om bekymring for 131 børn. De fleste underretninger – op mod 40 procent – handlede om fysisk vold.
- Mindst hver 4. der fik en bisidder i 2015, var anbragt uden for hjemmet.
- I to ud af tre sager er det barnet selv, der henvender sig.